Tekst: Johnny Tauman          Foto: René Jørgensen
10. oktober 2019

KAPITEL II

Lad os lige begynde, der hvor vi sluttede sidst – nemlig tallene omkring klapbroen / en bevægelig bro. Både Klaus Sandfeld og Bjarne Kiholm bruger forskellige beløb – så hvad er prisen for en ”klap” egentlig? Jf. Vejdirektoratet er prisen 14 millioner.

Alle brotyper bliver dyrere

Vejdirektoratet skønner, at en almindelig bro over Ribe Å kan bygges for 25 millioner, mens en klapbro ville koste 40 millioner. Men ingen de 5 udvalgte – prækvalificerede – firmaer ønskede som bekendt at byde på byggeriet af broen. Her kan der være flere forhold, bla. at en nedbrydning af den gamle Ringvejsbro skal ske uden, at der kommer materialer i Ribe Vesterå – at der skal bygges med restriktiv respekt for fauna og dyreliv, der er på stedet – og inden for en aftalt byggeperiode.
Derfor søges der nu om frigørelse af 15 millioner fra reserven til en bevægelig bro, hvor det samlede beløb bliver 55 millioner. Der ville sandsynligvis også skulle anvendes 15 millioner ekstra, såfremt der var tale om en almindelig bro. De øgede udgifter er der jo uagtet hvilket broprojekt, der skal udføres.

Herfra stammer de 87 millioner

Både Klaus og Bjarne har – som Klaus senere har gjort opmærksom på er en fejl  – brugt et tal på 87 millioner for en klapbro fra aktstykke nr. 24 indrykket i Folketingstidende (afgjort 1. december 2016), hvor dette beløb indbefatter reserven.
Selve Totaludgiften fremgår af nedenstående skema.

COWI overslag på 28 millioner

Når det så er sagt, så nævner Bjarne Kiholm under debatmødet Cowi´s overslag for en klapbro – under overskriften: Ribe tilbage til havet. Beløbet i 2012-kroner viser en samlet pris på 28 millioner kroner.

Spændet fra 28 til 55 millioner

Det er er kæmpe paradoks, hvordan et overslag på 28 millioner med en fremskrivning ikke kan løses inden for licitationsbeløbet 40 millioner – og at der nu skal tilføres yderligere 15 millioner.
Fra 28 millioner til 55 millioner – hvori ligger en så kæmpe fordyrelse, når selv klappen / bevægefunktionen kun koster 14 millioner???? Svaret blæser i vinden!

Og så tilbage til debatmødet

Det første spørgsmål til Klaus og Bjarne lød således:
Hvilke fordele og ulemper så du, da de tre forslag til linjeføringer blev præsenteret – og hvad foretog du dig i høringsperioden?

Klaus (tv) forsøger at overbevise Bjarne, som just ikke signalerer, at han er enig

Klaus Sandfeld:
Klaus fortalte, at han tog parti for A-løsningen . Han så bla. en mulighed for at trække mere Erhverv og bosætning til området syd for Ribe – og måske endog mulighed for en Tankstation / Service nærmere Ø. Vedsted.
Desuden tog Klaus kontakt til borgmesteren og beboerne langs Troelsvej og Plantagevej – og oprettede en Facebookgruppe samt brugte aviser / radio.

Bjarne Kiholm:
Bjarne var derimod i chok, da Teknisk Direktør Hans Kjær på det første høringsmøde fortalte, at Esbjerg Kommune anbefalede en A-løsning. Bjarne holder af at tale med billeder – så han sagde: ”Jeg gik straks i gang på alle fronter at dræbe A-løsningen – og han fik følgeskab af andre med samme holdning. Bjarne kontaktede minister / trafikudvalg / handelstandsforeningen og mange andre.
Og så skrev han et høringssvar.

Handlinger – holdninger

Når man lytter nøjere til lydoptagelsen, så fortalte Klaus, at han egentlig sad på sidelinjen et stykke tid, inden han tog fat, da der ikke var nogen, som bød ind og tog parti for A-løsningen.
”Jeg oprettede en Facebookgruppe for folk med samme holdning – og så var der en masse skriverier her. Vi satte barren højt og satsede på A-løsningen. Jeg havde kontakt til mange aviser – RYK IND RIBE var der jo ikke dengang. Og så må jeg sige: Broen – Klapbroen var slet ikke inde i billedet”.

Gruppe arbejde for Ribe Havn

Bjarne tog herefter over og lagde vægt på, at direktør Hans Kjær inden høringen startede sagde, at Esbjerg kommune gik ind for A-løsningen. I løbet af sin taletid kom Bjarne ind på gruppen, der arbejdede for Ribe tilbage til havet: Arne Johansen, Preben Rudiengaard og ham selv.

Uenighed sluttede i enighed

Her kom den første tvist – nemlig hvem der støttede op om de forskellige linjeføringer. Klaus sagde bla. ”Jeg er ikke enig i, at alle beboere var for en C- løsning – dengang var der over 2000 imod”.

Bjarne fremførte, at det er vigtigt at acceptere den demokratiske proces og sagde her: ”Der var en høringsperiode, hvor alle havde mulighed at komme til orde, der var flere høringsmøder, ministeren var i byen og så blev der informeret i den lokale presse”.

Og så var der en hed udveksling af synspunkter, hvor udsagn som: ”Staten laver ikke noget ulovligt”; ”Esbjerg Byråds flertals beslutning blev kørt over”, ”Folk var ikke interesserede”, ”Modstanderne fyldte mest i pressen” etc. fløj henover bordet..
Og så kunne de alligevel slutte dette punkt i enighed. Det er HISTORIE – og BESLUTNINGEN er taget. Når det store forlig er lavet, så er punktum sat.

Men så fortsatte tvisten

Og knap havde vi præsenteret næste spørgsmål – så krydsede de klinger igen, fordi Klaus ønsker klap-pengene (14 millioner) anvendt i Ribeområdet til tunnel under rute 11 (Holmevej / Bjerrumvej) og en udvidelse af rute 11 til 2+1 vej, men det er som tidligere beskrevet ikke en mulighed, da der er tale om helt andre projekter. Men gode og reelle ønsker – og dem bør der kæmpes for de rigtige steder
Men Både Klaus og Bjarne kom igen på sporet – og gav stof til KAPITEL III, som udkommer fredag:
”Tanker om en bevægelig bro” samt ”Positive og negative løsninger i forhold til udvidelsen af rute 11”.