Forside collage: Johnny Tauman Tekst: Ribe Dyrskuet – Claus Christiansen
1. juli 2024
(Fjerde artikel af fem)
Med 159 år på bagen har Ribe Dyrskuet eksisteret sideløbende med mange historiske begivenheder. Skuet er født lige efter Krigen i 1864, og vi vil i det følgende se nærmere på dyrskuet fra 1930’erne og frem til sidste skue under besættelsen i 1944. Artiklen er en fortsættelse af sidste års tre historiske fortællinger i RYK IND, hvor man kan læse om tiden fra det første dyrskue og frem til 1920’erne.
Ribe Dyrskue under Den Store Depression
I sidste års artikler slap vi fortællingen på et midlertidigt højdepunkt i 1923, hvor et stort anlagt fællesskue satte gang i hele Ribe By. Ribe Dyrskuet var umiddelbart i fremgang efter afslutningen af 1. verdenskrig, men ligesom for resten af verden, lurede tunge skyer i horisonten.
Hen mod slutningen af 1920’erne begyndte den økonomiske situation at kunne mærkes. Der var dog stadig teknologiske fremskridt i landbruget, som blev præsenteret på dyrskuepladsen, og i 1928 var firmaet Alfa Laval de første til at udstille en malkemaskine. På det tidspunkt havde omkring 1% af de danske gårde allerede anskaffet sig en malkemaskine, men man skulle alligevel igennem en økonomisk krise og endnu en verdenskrig før malkemaskinen blev bredt udbredt.
De nymoderne malkemaskiner på Hovedengen var dog ikke nok til at trække folk til dyrskuepladsen, og samme år (1928) var besøgstallet helt nede på 2.000 gæster. Der er dog stadig en vis tilfredshed at spore med arrangementet i pressen.
De kommende år var svære tider og i årene omkring 1936-37 bed krisen hårdt i dyrskuet.
Særligt kneb det med dyretilmeldinger i en sådan grad, at man overvejede helt at lukke ned. For at gøre ondt værre, så umuliggjorde kvægtuberkulose afholdelsen af skuet i 1938 og 1940 og der var i disse år kun mindre arrangementer for testede dyr oppe i byen.
Besættelsen
Efter et års pause vendte Ribe Dyrskuet tilbage i 1941 under den tyske besættelsesmagt. Der blev udstillet 130 dyr, hvoraf 60 var heste. Der var en lille maskinudstilling, ingen forlystelser, men alligevel overraskende mange besøgende. Man havde forventet omkring 2.000 gæster ligesom i 1928, men 3.500 besøgte dyrskuepladsen.
De kommende år under besættelsen bød på stigende besøgstal. Dyrskuet arbejdede sig paradoksalt nok langsomt ud af 1930’ernes krise. Danskernes trang til at samles havde igen gjort det populært at tage til dyrskue. Og så kunne dyrskuet afholdes relativt upåvirket af verdenssituationen.
Fester skiftede karakter
K. H. Rosenstand beskrev det i Vestkysten i 1944 således:
”Der er mange af Aarets, specielt Sommerens, Fester i ens Fødeby, der ganske har skiftet Karakter, (…) men Dyrskuerne har endnu omtrent den samme Karakter.”
I en længere kronik beskrev Rosenstand, hvordan dyrskuet mindede ham om hans barndom, hvor han ”efter en søvnløs Nat – af lutter Spænding – vandrede (…) over Broen iført nystrøget Kadettøj. Jeg kan endnu høre den gungrende Lyd paa Broens Planker.”
Man fristes til at tolke, at der i de detaljerede beskrevne barndomsminder også lå en flugt tilbage til en tid før besættelsesmagten – tilbage til dengang hvor ”Kaffepunchene var billige og urationerede”, som han skrev.
1944 rekordår
Netop 1944 blev et rekordår for dyrskuet med 6-7.000 gæster på Hovedengen. Der deltog kun kvæg som havde bestået kvægtuberkuloseprøven og der var for første gang flere kvæg af malkekvægs-racerne end korthornskvæg. Forlystelserne var vendt tilbage til dyrskuepladsen med gymnastik, tivoli og tombola og mere end 1.000 besøgende deltog i asfaltballet på torvet om aftenen. De Allierede var knap to måneder forinden gået i land i Normandiet og der var optimisme at spore
(Den femte artikel bringes 15. juli)
Links til artiklerne I,II og III bragt i 2023