Tekst: Claus Christiansen, Ribe Dyrskue
Illustration: Postkort fra Torben Hestehaves samling, Ribe Dyrskue ved århundredskiftet, tegning af Tom Petersen
25. juni 2023
RYK IND RIBE er glad for at kunne bringe tre historiske fortællinger om Ribe Dyrskuet – skrevet af Claus Christiansen.
(Artikel et af tre)
Når der den sidste fredag i juli afholdes Ribe Dyrskue på Hovedengen i Ribe, så er det et gammelt stykke kulturhistorie, som lever i bedste velgående. Med sine 157 år på bagen er dyrskuet et af Danmarks ældste, og Hovedengen i Ribe er den ældste aktive dyrskueplads i landet.
Det første Ribe Dyrskue afholdes 26. juli 1865 efter den ulykkelige krig i 1864, hvor Sønderjylland gik tabt og grænsen blev rykket mod nord helt op til Ribe. Et par år forinden var Ribe og Omegns Landboforening blevet stiftet bl.a. med henblik på at afholde dyrskuer. Men den nye grænse betyder, at en stor del af af den nystiftede forenings område ikke længere er tilknyttet moderlandet.
Grænsen kommer derfor til at sætte et stort præg på det første dyrskue, hvor det hævdes, at ca. 1000 sønderjyder rejser til Ribe for at deltage.
Ringridderkorpset ridder inden skuet til både Egebæk Kro og Skallebæk Mølle for at tage imod de mange gæster fra Sønderjylland. De ridder videre mod Sønderportsbro, hvor de to imponerende optog samles og går gennem byen til torvet med musikanter i spidsen. På torvet byder stiftamtmanden velkommen, og således bliver Ribes allerførste dyrskue en national festdag!
Resten foregår på Hovedengen, og dagen slutter med en dans på en estrade og festfyrværkeri.
Ribe Dyrskue har fået en god premiere og denne danner grund for det særligt folkefestlige, der også i dag er et særpræg ved dyrskuet i Ribe.
Grænsen lukkes
Dyrskuer afholdes herefter hvert år og fortsat med deltagelsen af dyreudstillere syd for den nye grænse. Det sættes der imidlertid en stopper for, da grænsen lukkes i 1877. Landboforeningen giver dog ikke op. I stedet afholdes et ”bidyrskue” i Rejsby, hvor de slesvigske boende medlemmer af foreningen kan få deres dyr bedømt. Disse bidyrskuer fortsætter, indtil grænsespærringen bliver ophævet igen i 1882. Der er generelt god tilslutning til dyrskuerne og der kører ekstratog fra og til Bramming.
Dyr fra marsk og geest
I 1884 kommer der en kurre på tråden. Et nedsat udvalg skal komme med forslag til ændringer af dyrskue-reglerne. På næste generalforsamling forkastes alle udvalgets forslag, og medlemmerne af udvalget melder sig ud af foreningen. Stridsspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt man kan bedømme dyr fra marsk og geest sammen – altså dyr der græsser i marsken eller på geesten (det højere land bag marsken). Hurtige forhandlinger ender med et nyt forslag, som alle kan tilslutte sig.
Kvæget bedømmes herefter i 4 rækker: 1) Slesvigsk kvæg, 2) Kvæg af marsken, 3) Kvæg af geesten og 4) Kvæg af andre rene racer. Stridsøksen begraves herefter – for en tid…
Kilde: Ribe og omegns Landboforening – 1863-1963 af Aage Buchreitz.
Fotos fra Torben Hestehaves samling