Tekst: Claus Christiansen, Ribe Dyrskue
Illustrationer fra Torben Hestehaves samling af postkort
2. juli 2023
(Artikel to af tre)
Når der i dag afholdes Ribe Dyrskue, er det med den lokale landboforening som arrangør. Sådan har det været i rigtig mange år, men ikke altid har det været helt så simpelt. Her følger historien om 10 år, hvor to konkurrerende landboforeninger hver især afholder et årligt dyrskue på Hovedengen.
I 1887 afholdes Ribe Dyrskue planmæssigt med musik i gaderne og på Hovedengen.
Der arrangeres dyrskue-middag, bygges imponerende æresporte og om aftenen er der fest og dans – og ikke mindst festfyrværkeri. Som vanligt bygges der en midlertidig bro over åen mellem Skibbroen og Hovedengen – broen fortsætter man i øvrigt med at opføre årligt helt frem til engang i 1960’erne.
En tid med Højre-Venstre splittelse
I Danmark er der imidlertid regeringskrise, idet Landstinget (med konservativ/højre dominans) og Folketinget (med Venstre dominans) er uenige om ledelsen af landet. I Ribe sker det samme i landboforeningen. Årets generalforsamling afvikles uden mislyde – i hvert fald i referatet. Men blot 18 dage senere udsendes et opråb til Ribes borgere.
Højrefolkene føler sig systematisk udelukket ved valget til bestyrelsen i landboforeningen og vil derfor danne en ny landboforening. For at få statsstøtte skal en forening have over 150 medlemmer, derfor opfordres byens borgere til at melde sig ind i den nye forening.
Kontingentet er 2 kroner og foreningen bliver stiftet under navnet ”Landboforeningen af 1887 for Ribe by og omegn”. Der er 220 medlemmer, hvoraf 131 er Ribeborgere.
10 år med 2 dyrskuer
Herefter følger 10 år med 2 landboforeninger i Ribe. De afholder begge dyrskuer, for ”højrehøveder” og ”venstrehøveder” kan da ikke samles på samme skue. Det går øjensynligt godt
for begge foreninger, så Ribe by klarer at leve op til sit ry som ”en god dyrskue-by”. Selvfølgelig har den kendsgerning, at der er tale om kampforeninger også betydning for, at skuerne er
populære.
Den gamle forening ignorerer sin nye konkurrent, og der står intet i protokollerne om den nye forening. Det eneste tegn på en tvedeling af Landboforeningen er, at man ikke længere
annoncerer i Ribe Stiftstidende, men kun i Ribe Folkeblad. Det er dog heller ikke værre, end at man midt i ufreden godt kan leje sit telt ud til ”Højres dyrskue” for 65 kr.
Ved dyrskuet i 1895 anmeldes 201 dyr og 71 præmieres. At et dyr præmieres, forpligter ejeren til at beholde dyret i egen husdyravl, således at kvaliteten i besætningen bliver hævet. Det er hele formålet med bedømmelsen og dyrskuet, at man finder de bedste dyr og bruger dem i avlen på gården. Sælger man dyret, skal pengebeløbet fra præmien tilbagebetales. Sådan forholder det sig ikke længere i dag, hvor der stadig kan vindes fine ærespræmier, men ikke pengebeløb.
Ribe Dyrskue omkring år 1900. Bro over åen til Hovedenengen og videre hen over et vådt stykke eng
Landboforeningerne samles
I 1894 er balladen mellem Landsting og Folketing igen faldet til ro. Tre år senere foreslår den nye landboforening i Ribe at forhandle om en sammensmeltning af de to foreninger. Året før var Bramming og Omegns Landboforening nemlig blevet stiftet, så udviklingen er naturlig.
Sammensmeltningen bliver vedtaget i begge foreninger og siden er der kun afholdt ét dyrskue i Ribe.
Kilde: Ribe og omegns Landboforening – 1863-1963 af Aage Buchreitz.
(artikel tre bringes 9. juli)