Tekst: Johnny Tauman    Foto: René Jørgensen og Johnny Tauman
1. oktober 2019

Onsdag aften skal Ribe-Esbjerg HH forsøge at finde tilbage på sporet, når de i løvens hule – Skjern Bank Arena – møder hjemmeholdet Skjern Håndbold, der har været til at tale med i denne sæson. Holdet har underpræsteret på udebane, hvor det har tabt til såvel SønderjyskE og Mors-Thy Håndbold, mens det blev uafgjort mod TTH Holstebro.

REHH skal “ødelægge” rytme

På Klubbens hjemmeside udtaler den tidligere REHH-spiller Jonas Tidemand i forbindelse med det overraskende nederlag til Mors-Thy Håndbold på (28-25) i Thistedhallen: ”Vi var sådan set velforberedt på det, de kom med. Vi kom desværre bare alt for sløjt ud til kampen, og kæmpede ikke som vilde dyr”.
Ribe-Esbjerg HH kan nok ikke forvente samme indstilling i ”lokalopgøret” – men fik dog et tip til succes med Jonas´ sidste bemærkning: ” De fik ødelagt vores rytme og lavede rigtig mange frikast. Derudover fik vi slet ikke gang i vores kontrafase”.

REHH´s målmænd skal levere end toppræstation, hvis det skal blive til sejr over Skjern Håndbold – Søren Rasmussen har vist vejen (foto: Johnny Tauman)

Målmændene skal levere varen

Ribe-Esbjerg HH må spille 100 % i såvel forsvar som angreb gennem hele kampen for at holde fast i toppen af ligaen – og så holdet håbe på, at målmændene Tim Winkler og Søren Rasmussen fortsat kan holde topniveau i en larmende kulisse.

Trænerteamet har formået at få holdet til at fungere sammen – og skabe resultater (foto: Johnny Tauman)

Vi har høj og stærk moral

Assistenttræner Kristian Kristensen siger i optakten til kampen: ”Vi har haft tid til at drøfte indsatsen mod GOG Håndbold, som jo viste, at vi har en høj og stærk moral til at komme tilbage, når vi er kommet bagud. Desværre var det ikke nok til at få point i Blue Water DOKKEN”.

Ingason er skadet, men…

Nu gælder det så Skjern Håndbold, hvor REHH møder et hold, som på alle pladser er velbesat med topspillere, ”Vi skal sørge for at stresse Skjernspillerne – og sørge for at holde Thomas Mogensen og Jesper Konradsson fra fadet – de kan jo bedste dage splitte ethvert forsvar ad– og så er det er også lige…..”, fortæller assistenttræneren, der håber på at kunne stille i stærkeste opstilling: ”Daniel Ingason døjer med en skade, som fysioterapeuten forsøger at få sat skik på – Daniel testes umiddelbart før kampen – og formentlig er han klar”.

Daniel Ingason er en værdifuld forsvarsspiller (foto: Johnny Tauman)

Daniel Ingason er utrolig værdifuld i forsvaret – hvor han supplerer Jacob Heinl. Det er to spillere, som nyder det kraftbetonede håndboldspil.

Skal sænke Skjerns målmænd

Ribe-Esbjerg HH ‘skytter skal være træfsikre i mødet med de to målmænd fra Skjern Håndbold – sidst stod Björgvin Gustavsson med en redningsprocent på 61, mens Robin Haug nåede 32 – og til trods herfor, så tabte Skjern kampen.

Kristian har været med til at løfte stemningen – og sammen med Lars Walther får de det bedste ud af mandskabet

Klare aftaler skal holdes

”Og så skal vi undgå de mange dumme udvisninger – få mere ud af vores overtalsperioder – og ikke mindst i undertalsperioder dæmpe kreativiteten og spille fornuftigt og holde aftalerne”, siger assistenttræner Kristian Kristensen i en afsluttende kommentar.

Bud på kampens resultat

RYK IND RIBE tipper en tæt kamp med en spinkelsejr til REHH på (24-25)