Tekst: Johnny Tauman     Foto: René Jørgensen
1. juli 2019

Turneringsplanen for den kommende sæson i HåndboldLigaen er frigivet – og indtil videre ser det ud til at Ribe-Esbjerg HH skal afvikle samtlige hjemmekampe i Blue Water Dokken. Men kan det mon passe? Er aftalen ikke, at der skal spilles en række kampe i Centex Arena i Ribe (Ribe Fritidscenter). Foreløbig står der anført 9 hjemmekampe i Esbjerg.
Planen ser således ud:

Ribe-Esbjerg HH sælger Søren Haagen til GOG

Veteranmålmand Søren Haagen har spillet sin sidste kamp for REHH. Et tilbud fra GOG på den ene side og det faktum, at langtidsskadede Tim Winkler er klar til at spille igen, har gjort at klubben sælger Haagen med øjeblikkelig virkning.

”Personligt er jeg selvfølgelig ærgerlig over, at Haagen ikke er her i næste sæson. Han har været en rigtig god mand for os. Jeg har dog fuld respekt for, at bestyrelsen tænker økonomisk her og derfor vælger at tjene en skilling på Søren. Desuden hører det med, at REHH med Tim Winkler og Søren Rasmussen har en stærk og erfaren duo, som med stor sandsynlighed vil komplementere hinanden godt i næste sæson”, siger Sune Agerschou