Tekst: Johnny Tauman

”Med et OK-kort kan du støtte sporten, når du tanker” – du kender sikkert de humoristiske reklamespot, der viser sportsfolk i akavede situationer grundet dårligt udstyr.
Mange har i løbet af det sidste år tanket i LokalBrugsen i Roager – og derfor kan der i morgen onsdag overrækkes en ”check”” på 16.000 kr til den lokale sportsforening.
Om der er tale om en af de store reklamecheck, eller der blot er tale om en overførsel med Mobil Pay, må vi se i morgen. Men beløbet er godt nok!!

Pølser og røgede ørreder

Bestyrelsesmedlem Keld Andersen fortæller til RYK IND RIBE, at der også i morgen i samme ombæring holdes en fest ved Brugsen, der snart omdannes fra LokalBrugsen til Dagli´Brugsen. Han siger videre: ”Vi sælger grillpølser, frisk røget ørred, øl og vand fra kl 16.00-20.00 – og det hele foregår på parkeringspladsen / i ”drivhuset.”
Både LokalBrugsen i Roager og LokalBrugsen i Kongeådal bliver d. 13. september til Dagli´Brugsen, og Keld Andersen håber i den forbindelse på billigere varer, så butikken kan få den omsætning, der skal for at være til stede i lokalsamfundet. Onsdag vil der være forsmag på den nye fremtid, idet der er 20 % rabat inde i butikken.