Tekst og fotos Torben Ravnborg Nissen, tirsdag den 25. august 2026

Ribe: Lene Fisker og Ragnhild Lønne var med, da Skjern Bank etablerede sig i Ribe for 23 år siden. Nu vender Lene efter 9 år tilbage som privatrådgiver, mens Ragnhild gør sig klar til pension. Til december kan de fejre 25 år som kolleger.

Det er lidt af et tilfælde, at Lene Fisker og Ragnhild Lønne igen er blevet kolleger. Først arbejdede de sammen i Frøs Herreds Sparekasse, og for 23 år siden var de blandt de medarbejdere, der skulle få Skjern Banks nye afdeling i Ribe til at fungere. Nu er Lene vendt tilbage til banken – denne gang som privatrådgiver – mens Ragnhild er på vej ud efter næsten 24 år.

Den 3. december kan de to kvinder derfor fejre kollega-sølvbryllup. Otte dage senere går Ragnhild på pension. – Så det passer jo så perfekt, siger Ragnhild smilende.

For Lene er ikke kommet tilbage for at overtage en lederstilling. Hun har tværtimod selv valgt ledelsen fra efter en årrække som direktør i Andelskassen Ribe. Hun savnede ganske enkelt det, der i sin tid fik hende til at vælge bankverdenen – nemlig kunderne.

(artikel og flere billeder fortsætter herunder)

– Det har aldrig været vigtigt for mig at have den kasket eller den rolle. Det vigtigste for mig er indholdet i mit job. Og det er, at jeg skal være glad, når jeg går på arbejde, fortæller Lene.

Det har ikke været et let valg at forlade lederjobbet, men Lene kunne mærke, at hun gerne ville tættere på rådgivningen igen. Da hun hørte, at Ragnhild skulle på pension, blev muligheden pludselig konkret: – Jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel for kunder. Og det gør rigtig meget for mig.

For Ragnhild er det en tryghed at vide, hvem der tager over. Mange af hendes kunder har fulgt hende gennem mange år, og flere af dem er selv blevet ældre undervejs: – Mange af mine kunder, som jeg har kendt i mange år, er jo ældre. Og de kan da godt bruge en, der også har lidt erfaring med nogen af dem.

Det er en af de ting, der binder Lene og Ragnhild sammen – forståelsen af, at bankrådgivning først og fremmest handler om mennesker.

Skulle lære alt fra bunden

Det vidste de måske ikke helt, da de stod i Skjern Banks nye Ribe-afdeling for 23 år siden. Dengang var der meget andet at tænke på. Banken var ny, systemerne var nye, og medarbejderne skulle lære det hele fra bunden.

– Det, jeg husker som den allerstørste udfordring, var, at alt var nyt. Deriblandt helt nye datasystemer. Vi kunne intet, fortæller Lene.

Kunderne kom alligevel. Nogle kendte allerede Lene og Ragnhild fra deres tidligere arbejde og fulgte med dem over i den nye bank. – Vi blev egentlig bare lagt ned med kunder, fortæller Ragnhild, og det var en tid, hvor man godt kunne gå hjem med hovedet fuldt af nye systemer og arbejdsgange. – Man var fuldstændig færdig i hovedet, når man kom hjem om aftenen. Fordi du skulle tænke over alt, hvad du gjorde, supplerer Lene.

Men det var også spændende og motiverende at stå i en helt ny sammenhæng, der skulle skabes i fællesskab.

– Det var spændende. Og det der med at stå med en lille tom bog… Altså, vi havde nul kunder. Det var vildt spændende, siger Lene.

Siden har banken og bankkunderne forandret sig markant. I dag klarer kunderne meget selv, og en stor del af den daglige bankforretning foregår digitalt. Men ifølge Lene har udviklingen ikke gjort rådgiveren overflødig. Måske tværtimod. Når beslutningen handler om huskøb, pension eller investering, vil kunderne stadig gerne møde et menneske, de har tillid til: – Min oplevelse er, at der, hvor vi kommer til vores ret, det er jo rådgivning – og nærværende rådgivning.

Ragnhild har haft den samme tilgang gennem sit arbejdsliv: – Jeg vil helst ikke bruge min tid på at skubbe og rykke folk. Det er meget sjovere at hjælpe med drømmen.

Det er måske også derfor, de to stadig har så meget at sige hinanden om deres fælles fag. Lene husker Ragnhild som den, der lærte hende op. Og Lene har gennem årene fået en særlig respekt for Ragnhilds evne til at forstå kunderne.
– Hun har bare en næse for ting. Det er den der fornemmelse af mennesker. Og den slår sgu ikke fejl, fortæller Lene. – Og jeg ville ønske, jeg havde Lenes klæbehjerne. Hun husker alt første gang, indskyder Ragnhild.

Den fælles forståelse er stadig der, selv om de nu står på hver sin side af et arbejdslivsskifte. For Ragnhild er det snart slut med at møde ind i banken. Hun har stadig svært ved helt at forstå, at hun skal give slip på et arbejde, hun faktisk holder rigtig meget af. – Det er altså, for at være helt ærlig, altid mega-sjovt at komme på arbejde, siger Ragnhild.

Men beslutningen er truffet. Og når hun skal sige, hvad hun håber at blive husket for efter næsten 24 år i banken, er svaret ganske enkelt: ordentlighed – både fagligt og som menneske.

Lene er til gengæld tilbage. Hun har beskrevet følelsen som at komme hjem: – Det føles jo helt ned i maven, både inden jeg startede, og også da jeg startede her.

Så mens Ragnhild langsomt gør sig klar til at give slip, begynder Lene igen at tage fat på kunderne. Den ene kommer tilbage, den anden går. Men først når de lige at fejre deres 25 år som kolleger.