Tekst: Lars Lundgaard og foto: René Jørgensen
24. august 2026.
Vi skal have kampen over på vores præmisser på fysik og intensitet!
Ribe-Esbjerg HH – Mors-Thy Håndbold den 26. august kl. 19.00
Efter semifinalepladsen i sidste sæson skal Mors-Thy for tredje år i træk ud i de europæiske turneringer. Respekt for dét!
De har skiftet en del ud. Norlyk har forladt playmakerposten. Til gengæld har de fået stærke profiler i Oliver Wosniak og Simon Skovhus, der deler venstre back. Cheftræner Marc Uhd har altid beundret kulturen i Mors-Thy:
”De er utroligt gode til at udvikle nye spillere og gøre dem ligaklare. De har en klar skabelon, hvor det er synligt, hvor de vil hen, og hvordan de skal finde vejen.
Vi skal være klar til at tage en masse dueller defensivt. For de vil udfordre os på tempo. Men lad os bare løbe med dem, for måske har vi en lidt bredere trup. Vi skal i forsvaret holde det niveau, vi som oftest lægger ud med, i hele kampen.
I angrebet har vi været skarpe i træningskampene, og det skal vi blive ved med. Men uden de trælse afleveringsfejl, der har givet for mange kontramål. Vi bliver matchet 100 procent. Vi skal have kampen over på vores præmisser på fysik og intensitet. Selvfølgelig går vi efter sejren og en god sæsonstart.”
K4ampen spilles i Blue Water Arena. Der er gratis adgang.








































































