Tekst og foto: René Jørgensen (arkivfoto)
6. december 2024.
Endnu et fantastisk navn der gæster Bramming Kosmorama i 2025, nemlig Rikke Thomsen. Det har længe været på min ønskeliste at få besøg af Sønderjyske Rikke Thomsen og nu er det endelig lykkes, fortæller Jørgen Thiim.
Selv om koncerten først er i oktober 2025, er billetsalget startet. Dem der ikke nåde at opleve Rikke på hendes solo turné i Ribe, får nu chancen i Brammings kulturperle. Måske også en god julegaveidé.
Fredag den 3. oktober 2025 kl.20.00
Om Rikke Thomsen:
At være tilskuer til en Rikke Thomsen solokoncert, er som at bladre i en velkendt bog. Sang efter sang, følelse efter følelse bliver man som publikum på forunderlig måde hvirvlet ind i etdystopisk univers af savn, ensomhed og sønderjysk tungsind, mens ”Ballebrovej 2” og ”HungeHjerte” smyger sig om en som en vinterjakke i frostvejr.
Samtidigt er Rikkes lyse sind og fortællende væsen med til at få os alle sammen sikkert igennem og ud på den anden side, hvor stoltheden over sit ophav og glæden ved livet og musikken langsomt får overtaget.
Rikke Thomsens sange er et spejl af en virkelighed, som alle mennesker kender. Den store forskel på Os og Hende er at Rikke ikke er bange for at åbne sin bog, og lade os alle sammen bladre nysgerrigt i kapitlerne…