Tekst og foto: René Jørgensen
12. september 2026.

Flagene viste vejen – og Mikkel fandt ringen

Der var flag i vinden, traktorer på banen og mange af mennesker i Sdr. Farup, da der blev inviteret til traktor-ringridning.

Vejret? Tja… det kunne have været værre. Et par enkelte regndråber forsøgte ganske vist at blande sig, men det skulle der mere til for at skræmme folk væk.

For når der er traktor-ringridning, så møder man op.

Og det gjorde man.

Hos børnene blev der kæmpet på livet løs på havetraktorerne. Faktisk så intenst, at der måtte en ekstra runde til, før vinderen kunne findes.

Det blev 11-årige Mikkel fra Sdr. Farup, der kunne køre sejren hjem på sin Stiga. En flot præstation – og mon ikke der blev rettet lidt på ryggen, da dagens vinder kunne forlade banen?

De voksne ville selvfølgelig ikke stå tilbage for børnene. Her blev der også kæmpet hårdt om at få ringene ned. For selv om det hele foregår for hyggens skyld, så er der jo ingen grund til at give naboen sejren frivilligt.

Ved siden af banen sørgede grillen for den helt rigtige duft. Og en håndbajer eller to gjorde sikkert heller ikke stemningen dårligere blandt tilskuerne.

Efterårets farver havde samtidig pyntet området. Træer og buske stod i deres fineste efterårsdragt, og selv om solen ikke ligefrem bagte fra en skyfri himmel, var der ingen, der led nød.

Der var nemlig kage.

Og mere kage.

Og hvis man mod forventning ikke var til kage, så var der naturligvis også en grillpølse at falde tilbage på.

Men det bedste ved dagen var måske slet ikke traktorerne.

Det var alle dem, der kom.

For som vi skrev i går, så var hele byen mødt op for at støtte arrangementet. Der blev heppet, snakket, grinet og hygget – præcis som der skal, når Sdr. Farup inviterer til fællesskab.

Så ja, ringene skulle ned, og der skulle findes en vinder.

Men den helt store vinder var fællesskabet.

Og det kræver hverken en stor traktor, en Stiga eller en perfekt efterårsdag.

Det kræver bare, at folk møder op.

Det gjorde de i Sdr. Farup.

Det blev til en anden plads.

Søren Andreassen styrede begivenhederne

Der var hygge på tilskuerpladserne

Så mødte de voksne i gang med ringridningen

Sikker præcession og ringen røg ned