Tekst Hasse Jørgensen, lørdag den 12. september 2026
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog natten til lørdag den 12. september 2026 en anmeldelse om røveri begået på Esbjerg Banegård, Jernbanegade i Esbjerg kl. 04.05.
En 18 årig mand stod på stedet sammen med 2 jævnaldrende kammerater, da de blev passet op af 2 mænd, der under trussel om vold frarøvede den 18 årige en 3 liters flaske vodka af mærket “Grey Goose”.
Gerningsmændene forsvandt derefter fra stedet.
De beskrives som:
A: Mand, 30-35 år, 175 -185 cm høj, kraftig kropsbygning, mellemøstlig af udseende, sort karseklippet hår, sort fuldskæg, mørk i huden. Iført sort/mørk hættetrøje uden mærker eller mønster, mørkegrå sweatpants/joggingbukser uden mønster.
B: Mand, 20-25 år, 180-155 cm høj, spinkel kropsbygning, mellemøstlig af udseende, mørk hud, sort mellemlangt hår, glatbarberet. Iført sort trøje uden hætte og mønster, mørkegrå sweatpants/joggingbukser uden mønster.
Har du bemærket noget på stationen eller set noget mistænkeligt, vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114.







































































