Tekst og foto: Renè Jørgensen
1. april 2020.
Istiden lader vente på sig.
Jeg ta’r en pjækkedag, hej
Det er ikke så let endda
Men på den anden side
Har nogen taget skade
Af en pause indimellem?
Ikke så vidt jeg ved!
Lyder ordene fra gode gamle Peter A.G. og Gnags i sangen Pjækkedag. Hvorfor tænker jeg lige nu på denne tekst? Måske fordi jeg lige har ”liked” og delt opfordringen fra Henrik Thomsen – Isvaflen Ribe om at sende en mail ind med ønske om et gavekort.
Ja, faktisk var det jo nu is-sæsonen skulle starte og skiltet i vinduet med teksten ”Isvaffel, tre kugler is med guf, syltetøj og softice i en hjemmebagt vaffel til – hold nu fast – kr. 14,00” mangler. Det samme gælder den alen lange kø af studerende og andet godtfolk, der går foråret i møde med en is med skum på toppen og næsetippen.
Det er ikke så let endda. Formenligt er istiden ikke på skoleskemaet, så en mere eller mindre pjækkedag skal der vel til, da køen og is-spisningen ikke kan nås i et frikvarter. Men har nogen taget skade af en pause indimellem? Ikke så vidt jeg ved – linjen er vel langt og den dårlige samvittigheden gemt væk.
Hold øje med, hvornår Is-Vaflen åbner og giv evt. en gavekort til en, som du har kær og vil glæde. Det bliver i hvert fald ikke bagerst i køen I ser mig, for jeg er så klar.