Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 17. august 2026

Solcelleparken i Kærbøl bliver ikke til noget.

Et enigt byråd vedtog mandag, at da der lokalt ikke er blevet enighed med opstillerne og beboerne, er projektet droppet.

Det medførte en længere debat i byrådet, hvor der generelt var tilfredshed med proceduren, hvor det gælder om at inddrage de lokale og hvor det gælder om, at få de lokale til at samarbejde med opstillerne.

Formanden for klima og miljøudvalget, Mikkel Ammitzbøll (SF) fortale, at det største problem var, at solcellerne ville omkranse en ejendom på tre sider, og at der ikke har kunnet opnås enighed mellem de lokale beboere og opstillerne om præmisserne.

Ifølge Ammitzbøll har det en begrænset betydning for hele kommunens energiplanlægning, at projektet i Kærbøl opgives.

Under debatten i byrådet blev de kendte politiske synspunkter fra de forskellige partier luftet uden der kom noget nyt ud af det. Men der var stor glæde over, at de lokale beboere og deres indsigelser var hørt og at processen som sådan har været god.