Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 17. august 2026
Hen over sommeren har LæseSelskabet lagt sidste hånd på deres efterårsprogram, som dels er udsendt i nyhedsbrevet til medlemmerne, dels er trykt som en folder, man kan finde på biblioteket og på cafeer i byen.
Programmet indeholder hele tre forfatterbesøg. Først islandske Einar Már Gudmundsson, der vil fortælle om sin seneste roman, dernæst historiker, journalist og forfatter Dorthe Chakravarty, der vil fortælle om en af sine bøger om stærke kvindeskikkelser, nemlig Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen, og endelig vil tv-værten Erkan Özden fortælle om sin bog, der handler om hans baggrund i en gæstearbejderfamilie.
Der er også sat 4 datoer i kalenderen med Strik & lyt, og de kan allerede nu ses på plakaterne rundt om i byen.
Første Strik & lyt er tirsdag den 25. august kl. 19, og det er igen Ribe Pakhus, der velvilligt lægger hyggelige lokaler til. Karina Grandt og Peter Hyldahl har valgt teksterne til oplæsningen. Alle er velkomne, også nye deltagere! Og man bestemmer altså selv, om man vil strikke eller ej.
Vi opfordrer til, at man kommer i god tid, så man undgår for lang kø ved baren.
Medlemmer af LæseSelskabet kommer gratis ind, mens andre må betale 50 kr.







































































