Tekst og foto: René Jørgensen
30. juni 2019.

Klokken 12.30 var det herre elite, der blev sendt afsted på en 215 kilometer lang tur. Der blev kørt i samlet flok ad Bjerrumvej, men først efter Kammerslusebroen blev rytterne sluppet løs, og så gik det i høj hastighed mod målet i Esbjerg.

Før afgang til løbet talte speaker Torben Joensen, Esbjerg, med den tidligere DM vinder Lars Bak, Team Dimension Data, der sammen med holdkammeraten Michael Valgren, bestemt ikke var kommet til Vestkysten for at se på enge og køer, de gik efter en sejr.

Lars Bak med nr. 100, ville kører for en sejr sammen med kollegaen fra team Dimension Data Michael Valgren.

 

Tilskuerne fulgte med i rytternes ankomst til domkirkepladsen og deres opvarmning før det gik løs.

Før dagens sidste løb blev sat i gang, talte Esbjerg Kommunes Udvalgsformand for kultur- og fritidsudvalget May-Britt Andrea Andersen (C) til rytterne og de mange tilskuere, der nyd solen på domkirkepladsen.

Udvalgsformand May-Britt Andrea Andersen (C)

– Så er vi nået til DM’s sidste start og nok også den del af mesterskabet, som mange har glædet sig ekstra meget til. Det er blevet tid til at sende cykelrytterne i Herre Elite ud på linjeløbet, som begynder med en festlig masterstart her i smukke gamle Ribe. Fra startlinjen på Bjerrumvej går turen ud mod den første udfordring ved Kammerslusen og op langs Vadehavet, som er intet mindre end UNESCO verdensarv. Derefter strækker ruten sig 120 kilometer rundt gennem kommunens landdistrikter og aktive lokalsamfund. Til sidst slutter linjeløbet med hele 100 kilometer på rundstrækningen i vores driftige, dynamiske Energi Metropol Esbjerg. På den måde tegner linjeløbet netop en meget fin linje igennem alt det bedste af Esbjerg Kommune lyd det fra udvalgsformaden.

– Som medarrangør af DM i landevejscykling ser vi i Esbjerg Kommune selvfølgelig den her store, nationale sportsbegivenhed som en anledning til at vise vores kommune frem. I de her dage har vi besøg af Danmarks bedste cykelryttere og det store følge, som de trækker med sig, og forhåbentlig tager de herfra med et godt indtryk og gode historier at fortælle videre. Samtidig bliver linjeløbet i dag vist på direkte tv, og det er et udstillingsvindue fra Esbjerg Kommune til resten af Danmark, kom Udvalgsformand for kultur- og fritidsudvalget May-Britt Andrea Andersen (C) bl.a. ind på i sin tale, før rytterne blev sendt afsted.

Kultur- og fritidsudvalget May-Britt Andrea Andersen (C) sluttede talen af med at sende en tak til alle omkring DM for en uge med spændende cykelløb.

Det stærke felt tæller flere professionelle ryttere, der er udtaget til Tour de France – heriblandt den forsvarende danske mester Michael Mørkøv, Kasper Asgreen og Mads Würtz Schmidt.

De mange betjente sørgede for at løbet kunne afvikles på bedste vis.

For at skabe de bedst mulige rammer om cykelløbet, etablerer arrangørerne i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi en række begrænsninger af trafikken.