Tekst: Bo Børsen Hansen, Fotos: René Jørgensen, Ribe mandag den 9.1. 2023
Ribe Bordtennis Klub har i weekenden afholdt det årlige Kvickly Cup med absolut rekorddeltagelse.
657 deltagere, heraf 200 fra udlandet, spillede i løbet af weekenden over 3600 kampe i 4 haller i Seminariehuset og Ribe Fritidscenter.
I herre elite rækken slog veteranen Allan Bentsen, Roskilde, Martin Buch Andersen fra Virum 11-9 i 5. sæt efter en forrygende kamp.
Blandt de lokale spillere kan nævnes at den tidligere Ribe pige, Louise Andersen nu Greve, sammen med Line Tækker Tarbensen, Esbjerg blev flot nr. 2 i damedouble.
Endvidere opnåede Johannes Feddersen en flot 3. plads i puslinge B og Carlo Bejning Højslet en flot 5. plads i samme række.
Endelig vandt Peter Aakjær Nielsen flot kl. 5 double sammen med Nina Pedersen, Raklev G & I.