Tekst, Foto & Video: Johnny Tauman
6. maj 2025
Lørdag formiddag, hvor de første dråber i en regnbyge ramte gågaden, begav heste og vikinger sig på vej gennem byen for at reklamere for det stemningsfulde marked – Handelsdage og Vikinger, som blev gennemført fra 28. april til og med søndag.
Mange turister og borgere havde taget opstilling på Torvet ved Ydermøllen, hvor fire islandske heste samt farverige ryttere gjorde klar til turen gennem gågaden. Samtidig kom en række mandlige vikinger, som allerede ud for Postgården kæmpede mod hinanden med klingende svær.
Der var desuden en række kvinder, som delte forskellige effekter ud på turen.
- Interessen for at “snakke” med / klappe de islandske heste var stor – og det foregik både på dansk, engelsk og tysk.
- De flotte dragter blev beundret og fotograferet – langt de fleste optagelser med mobilkamera
Leder og dramaturg Christin Vesterager Clausen oplyser, at de mange gæster spredte sig over alle handelsdage, hvilket gav mulighed for at opleve VikingeCentret under rolige omgivelser. – Da årets første event begyndte var der omkring 100 frivillige, men det tal voksede markant i weekenden, hvor tallet om lørdagen var vokset til 370.