Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, onsdag den 25. januar 2025

Omkring 30 traktorer af forskellig størrelse og farve samt et par personbiler vakte opsigt i Ribe onsdag eftermiddag, da de store køretøjer invaderede byen og kørte rundt i gaderne.

Anledningen var en demonstration arrangeret af NoFFF. NoFFF står for No farmers, no food, no future. (Uden landmænd ingen mad og ingen fremtid. Red.)

Der er tale om en landsdækkende organisation, hvis medlemmer primært er landmænd, vognmænd og fiskere, og fælles for dem er, at de mene, staten lægger alt for store afgifter specielt på de mindre erhverv, og at det knækker de små virksomheder.

Gruppens talsmand, Rene Spang Jørgensen, fortæller: – De smålandbrug og de små virksomheder i det hele taget kan ikke klare mere. Jeg er selv vognmand, og når det går godt, kan mine biler give et overskud på 30.000 kr. til 40.000 kr., men når der kommer afgifter på hver bil på 50.000 kroner kan alle se, at det ikke kan gå rundt.

Demonstrationen i Ribe forløb så vidt vides uden problemer, selv om de mange og store køretøjer fyldt godt i gadebilledet.

Kravene fra NoFFF under titlen ”Krav fra folket” er:

Kemistoffet Bovaer skal fjernes som lovkrav i foderet.

Afgifter og regler skal altid være helt ens i EU.

De nye fossile- og brændstofafgifter per 1/1 2025 skal fjernes nu.

Udskyd implementeringen af den grønne tre parts aftale.

Vandrammedirektivet skal efterleves korrekt ifølge EU’s regler.

BNBO områder skal revurderes.

Stop for flere solcelleparker, ikke flere jernmarker.

Bevar den danske jord og skov.

Stop oprettelsen af flere naturparker.

Fjern bilafgiften og registreringsafgiften.

Tilbagefør alle afgifter på landbrug, transport og fiskeri.

Stop for yderligere regulering af landbruget.

Afskaf grønne afgifter og CO2-afgifter på energi og landbrug.