Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 5. maj 2025

Omkring et par hundrede liter hydraulikolie løb mandag eftermiddag ud i jorden på en arbejdsplads ved Obbekærvej.

Brandvæsnet blev tilkaldt, men brandfolkene kunne ikke gøre meget. Som indsatsleder Thomas Laugesen fortæller, klarede det berørte firma selv problemerne.

Det var under arbejde på en mark, at en maskine kørte fast, og under forsøget på at få den fri, gik et hydraulikrør i stykker og olien løb ud.