Tekst Hasse Jørgensen, foto Team Esbjerg, onsdag den2. september 2026

Træerne vokser ikke ind i himlen. Heller ikke for Team Esbjerg. Efter et par relativt komfortable sejre mod Ringkøbing (33-28) og København (32-25) kunne det være gået galt i aftenens kamp Mod Nykøbing F. Håndbold, hvor resultatet blev 31-29 i Team Esbjergs favør efter 14-16 ved halvlegen.

Kampen strammede flere gange til for udeholdet, hvor udfaldet kunne tippe til begge sider. Men kendetegnet for det tophold, Esbjerg er, strammede holdet virkeligt grebet i det sidste kvarters tid og sikrede dermed sejren.

Lad det være sagt med det samme: NHF er bestemt ikke noget dårligt hold. Det er værd at holde øje med i resten af turneringen, der kun lige er i sin begyndelse.

Omvendt er det også værd at bemærke, at Team Esbjerg endnu ikke er fuldtallig. Eksempelvis var Nora Mørk ikke på banen denne aften, selv om hun meldes tæt på starttidspunkt. Og nytilkomne Julie Scaglione venter stadig på at blive en håndledsskade kvit. Det bliver spændende at se, når holdet er fuldtalligt.

Tilbage til aftenens kamp.

De to holdt fulgtes mere eller mindre kampen igennem men, som nævnt, forstod Team Esbjerg at stramme skruen, da det virkeligt var nødvendigt.

I første halvleg var NHF’s målvogter Anne Christine Bossen et stort irritationsmoment for Team Esbjergs skytter med sine gode redninger, hvor i mod Silje Solberg i Esbjerg-målet ikke levede op til sin vanlige standard.

Men det tog målvogteren til gengæld revanche for i anden halvleg, hvor hun havde den ene fantastiske redning efter den anden og nåede en redningsprocent på den anden side de 40. Desuden fik hun scoret to mål på udkast mod tomt mål, hvilket et par spillere under vejs ikke formåede, da de ramte forbi. Silje Solberg blev fuldt fortjent kåret som kampens spiller.

På Team Esbjergs hold lagde man – vi fristes til at sige som sædvanligt – mærke til Henny Reistad og så den iltre højre fløj Mia Emmenegger, der ikke mindst i anden del af kampen gjorde sig godt bemærket.

Kampen i tal:

Målscorere Team Esbjerg: Henny Reistad 9, Mia Emmenegger 7, live Delia 5, Helene kindberg 4, Rikke Iversen, Olivia Löfqvist og Sanne Solberg  hver 2.

Topscorer for NHF blev Mia Solberg Sele og Clara Lerby Hanne med hver 6.

Dommere: Josefine Kusk Jensen og Rasmus Nedergaard.

Tilskuere: 1604.