Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 20. oktober 2026
Et tysk band gæster på torsdag den 22. oktober 2026 kl. 20.30 Stenbohus i Ribe, hvor Stenbohus byder på en aften med levende og original musik.
Det er et spændende band fra Hamborg og omegn, der indtager scenen.
Bandet blev dannet i 2014 som en trio, men har siden udviklet sig til en femmandsbesætning. Selvom både medlemmer og besætning har ændret sig gennem årene, har bandet valgt at holde fast i sit oprindelige navn nemlig Trio Lowa. Siden 2017 har de fem musikere spillet sammen i den nuværende konstellation.
Musikalsk bevæger bandet sig i et spændende univers af rock, pop og indie, hvor egne kompositioner er i centrum. Publikum kan derfor se frem til en aften med original musik og en varieret musikalsk oplevelse.
Der er fri entre til koncerten.





































































