Tekst Torben Ravnborg Nissen, arkivfoto, tirsdag den 20. oktober 2026
En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg
I en pressemeddelelse skriver Syd & Sønderjyllands Politi, at en 37- årig mand fra Esbjerg Kommune i dag blev idømt 4 års fængsel for grooming og voldtægt af et barn under 15 år og for besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år.
Den 37-årige mand blev dømt for at have udsat en pige under 15 år for grooming ved at have udnyttet sit nære forhold til pigens familie og sin alders- og erfaringsmæssige overlegenhed til at til udnytte pigen seksuelt i en periode fra august 2025 og frem til den 28. maj 2026, hvor han blev anholdt og varetægtsfængslet. Den 37-årige blev samtidig dømt for at være i besiddelse af 715 billeder og 219 videosekvenser med seksuelt indhold med pigen.
Den 37-årige modtog dommen og blev fængslet efter dom.





































































