Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. januar 2025
Næsten fejlfri 1. halvleg
Team Esbjerg viste med Henny Reistad på bænken fantastisk flot håndbold i 1. halvleg, hvor Anne Kristensen med en redningsprocent på 42 viste vejen til en føring på ni mål ved pausen (20-11) over Viborg HK.
Michala Møller greb dirigentstokken og fik de mange fremmødte tilskuere til at juble, når hun dels scorede flotte mål dels var med til at gøre andre spillere skarpe med præcise afleveringer.
Flere på scoringslisten
Efter pausen overtog Amalie Milling målvogteropgaven – og startede med en række redninger. Hollandske Sarah Dekker viste vejen med 100% effektivitet – men Viborg HK ville også lege med – og fik reduceret til (27-21) og (28-22).
Publikum kunne glæde sig over, at Mette Tranborg scorede en række mål. Dejligt, at hun ikke blot skal have defensive opgaver, men også Elin Hansson og Marit Røsberg Jakobsen fik sig vist frem med flotte scoringer.
Strammede op de sidste 10 minutter
Intensiteten faldt en smule og derfor måtte cheftræner Thomas Axnér tage Team-Time-Out med 10 minutter tilbage. Viborg HK havde stille og roligt reduceret Team Esbjergs føring på ti mål til blot fem (33-28). Især begik Live Deila uprovokerede fejlafleveringer, så derfor er det godt, at holdet har spillere som Line Haugsted, der med sit femte mål øgede føringen til (35-28). En redning af Anna Kristensen og Michala Møllers elvte mål – jo sejrskursen var igen på plads (36-28).
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(6-3), (14-8), (PAUSE 20-11), (27-20), (33-28), (SLUT 39-32)
Målscorere
Team Esbjerg: Michala Møller 11, Sarah Dekker 6, Line Haugsted og Mette Tranborg hver 5, Elin Hansson, Marit Røsberg Jacobsen hver 4, Live Deila 3, Kaja Kamp Nielsen 1
Viborg HK: Camilla Degn og Jana Mittún hver 7
Næste kamp
Team Esbjerg spiller igen i Blue Water DOKKEN på onsdag, hvor Silkeborg-Voel KFUM kommer på besøg.