Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse og privat, onsdag den 23. september 2026

For 27-årige Katrine Larsen var et af de største ønsker at komme op i Borgertårnet ved Ribe Domkirke.

Katrine betegner sig selv som Ribe-pige, selv om hun bor i Århus, men for den unge kvinde, der sidder i kørestol, var en tur op i Borgertårnet en utopi indtil et familiemedlem og nogle venner af familien pludseligt trådte til og blev enige om, at selvfølgelig skal Katrine de godt 50 meter op og nyde udsigten over Ribe og omegn.

Som tænkt så gjort. Onsdag eftermiddag mødte op mod en snes stærke venner og veninder op ved domkirken sammen med Katrine, og så blev hun ellers båret op i en bæresele til tårnets top.

Det var en glad og taknemmelig Katrine, vi mødte efter det store ønske var gået i opfyldelse.

Vel nede på jorden igen efter en særdeles vellykket tur, samledes Katrine med mor og far, Tina Skov Larsen og Brian Toft Larsen, familiemedlemmer og venner og over en grillpølse og et stykke kage fik de talt om oplevelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Katrine på vej til at få ønsket opfyldt

Og det var en særdeles taknemmelig Katrine, der fortalte, at det havde været alle tiders oplevelse. To og en halv time tog turen med op- og nedstigning samt opholdet på Borgertårnets top.

– Det var en helt fantastisk oplevelse, og det er helt fantastisk, at så mange vil være med til at give mig den oplevelse, sagde en tydelig rørt Katrine.

– Jeg tror, det er 15 år siden, jeg sidst var deroppe, og jeg troede aldring, jeg skulle komme der op igen. Jeg ville aldrig selv kunne gøre det, fortæller en storsmilende og taknemmelig Katrine.

Katrine Larsen er født i Hviding og har haft sin skolegang i Ribe fra 6. klasse til og med gymnasiet.

Som 13-årig fik hun konstateret en meget alvorlig og uhelbredelig sygdom inden for muskelsvind. Sygdommen gør, at alle muskler efterhånden svinder ind.

– Jeg fik sygdommen konstateret og efterhånden som sygdommen skred frem, kunne jeg bevæge mig mindre og mindre. Som 16-17-årig holdt jeg op med fodbold og håndbold. Sygdommen blev værre og værre. I starten kunne jeg godt gå og løbe, men efterhånden som sygdommen skred frem, kunne jeg kun gå et par kilometer, så en, så 500 meter og som 20-årig kom jeg i kørestol, hvor jeg stadig sidder, fortæller Katrine.

Hun slår også fast: – Jeg elsker Ribe, og selv om jeg er glad for Århus, savner jeg Ribe. Jeg savner vinden, luften, familien, ja det hele.

– Efterhånden som sygdommen skred frem, kom der flere og flere udfordringer, men jeg forbinder Ribe med noget rart. I Ribe er familien, og der er ikke så mange bekymringer om fremtiden og det uvisse.

– Men hvorfor flyttede du til Århus?

– Det gjorde mange af mine veninder og veninder, og jeg har heldigvis stadigvæk mange veninder og venner i Århus, men nu er min drøm at komme hjem til Ribe igen, siger en smilende Katrine.

Brian, Katrine og Tina