Tekst Hasse Jørgensen, dronefoto Ove Detlevsen, torsdag den 24. september 2026
Store dele af Ribe blev natten til torsdag ramt af en strømafbrydelse, og på selskabet N1’s hjemmeside fremgik det, at strømafbrydelsen ramte klokken 00,30, og at den formentligt ville vare til klokken 02,30.
Forsyningsselskabets vagthavende oplyste ved et telefonisk opkald klokken 1, at der var tale om en fejl på højspændingsforsyningen, og at der var en tekniker på vej ud for at lokalisere årsagen til problemet.
Forventningen på det tidspunkt var, at strømforsyningen ville være tilbage klokken 02,30.
Hvor store dele af Ribe, der var uden strøm, var ikke klart. Det gjaldt i hvert tilfælde hele sydbyen og formentligt mere.






































































