Tekst & Foto: Johnny Tauman
29. oktober 2024
Mens nedbrydningsfirmaet P. Olesen har travlt med at fjerne og knuse betonarealer fra de gamle produktionshaller, kører Mads Vejrup A/S pendulfart mellem Jernindustrigrunden og firmaet RGS Nordic, i Esbjerg. I løbet af perioden 2. september og 12. februar skal Mads Vejrup A/S transportere i alt 39.200 ton svarende til 1037 læs. – Størstedelen af transporten vil ske i løbet af september og oktober, fortalte ejeren Mads Vejrup tidligere – og gjorde opmærksom på, hvordan mængderne fordelte sig: – – Vi skal køre 13.900 ton forurenet jord fra Ribe til RGS Nordic på Havnen i Esbjerg – og 22.500 ton Ren jord fra RGS Nordic til Ribe. Dertil skal jeg skal fra min egen grusgrav levere 3.000 ton sand til opfyldning af udgravninger.
De to foto viser, hvordan store beton pladser løftes og knuses.
Mads Vejrup A/S samlede entreprise
Opgaverne i oversigtsform:
– Opgravning samt læsning og transport af forurenet jord og materialer.
– Opgravning og bortskaffelse af 3 store olietanke samt forurenet jord omkring.
– Opgravning af gamle teglfundamenter.
– Opgravning / sløjfning af alle kloakledninger og brønde på grunden.
– Opgrave og bortskaffe ca. 2300 m2 asfalt / betonplads.
– Levere 3.000 ton bundsikringssand til opfyldning af udgravninger.
– Udlægning af 32.000 m2 markering / forureningsnet på hele grunden.
– Levering og udlægning af 20 cm muld på de 32.000 m2.
– Såning af 32.000 m2 græs.