Tekst og foto: René Jørgensen
14. september 2024.
SKOVLY rockede i herlig solskin. Det var første gang SKOVLY ROCKER arrangerede en rockkoncert på Bakkevejen og skabte en herlig eftermiddag i de smukke omgivelser på Bakkevej i Seem.
Dagen startede med bandet Kuko De Kobra , og folk begyndte at komme. Det var det fineste vejr, solen skinnede fra en klar himmel, og der var pyntet op til fest. Mange gæster havde det klassiske sorte tøj på, som man også oplever ved heavy metalkoncerter. Heavy metal-moden inkluderer blandt andet læderjakker, blå eller sorte jeans, denimjakker eller kutteveste, ofte med badges, nåle eller lapper. Som med bikere er der en fascination med germansk billedkunst, såsom Jernkorset.
Ledelsen bag SKOVLY ROCKER er Tobias Schäfer Buch Johansen, Maria Helene Schäfer Buch Johansen og Kenneth Dølby Kristensen og medarrangør var Skovly Ribe og Jønne`s Dinner & Madevent. Dagens koncert var sponseret Gantech A/S og Hans Frisensdahl A/S.
Dagens program bød på syv bands, der skulle underholde fra kl. 12.00 til 00.00:
Kuko De Kobra
Frekvent
Rise Upon
Haze Of Society
Embryo
Viva la wolf
Haze Of Society
Beskidt
Memoir/Sonata
Det Odenseanske band Frekvent satte fut i løjerne. Som arrangementets konferencier sagde, så var det fire år gamle band klar til at underholde, alt var timet og tilrettelagt (i bedste Olsen Banden-stil, red.) og græsset måtte betrædes. Med højpolerede guitarer og sprøde riffs fik de varmet publikum godt op med hårdtslående musik, der kan blæse enhver sjæl ud af kroppen.
Forældrene og vennerne bakkede op
Rise Upon er et lokalt Ribe-band. Selvom de fire medlemmer ikke bor i Ribe, mødes de i hjembyen for sammen at “fyre den af”. Frederik Dinesen, Valdemar Dvinge, Magnus Baagø Thomsen og Viktor Stenger er bandets medlemmer. Deres seneste optræden var under corona på Tobakken i Esbjerg i 2020.
Hold dog op, hvor der kom lyd ud af forstærkerne. De mange Ribe-folk, der var kommet for at høre musikken og hygge sig, kunne se forældrene foran scenen bakke drengene op. De fleste ventede nok også på at høre bandets nyeste sang “Reach Out” fra i år. Der var god opbakning til det lokale band, og dem vil vi gerne høre mere til, selvom de ikke er samlet i Ribe hver dag længere.
Nummerpiger – Fair Girls
Jo jo, det er der noget, der hedder. Til dagens rockfestival var Fair Girls mødt op med tre piger, der præsenterede, hvad Fair Girls står for. De er 15 piger, der til enhver fest, messe eller arrangement, bl.a. indenfor motorsport og koncerter, hjælper til. De er dygtige formidlere og kan klare de fleste opgaver, lige fra servering, uddeling af flyers til åbning af butikker. Noget de fleste nok kender, er nummerpigerne fra et boksestævne, hvor de er det sexede krydderi i en verden fuld af testosteron. Uanset om det er runder, heats, finaler mm., så kan eventpigerne deres kram, de ved, hvad de laver, og er altid klar på at give publikum et smil på læben.
Til dagens arrangement blev der solgt merchandise af Fair Girls og de syv bands.
Fair Girls. Fra venstre: Sabine, Debbie og Katja.
Vi “snupper” lige et billede mere af pigerne
Bandet FREKVENS
Frederik Dinesen, Valdemar Dvinge, Magnus Baagø Thomsen og Viktor Stenger er bandets medlemmer. Deres seneste optræden var under corona på Tobakken i Esbjerg i 2020.
Tilhørerne nyd den gode musik
Viktor Stenger laver lidt “strengeleg”