Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, søndag den 13. september 2026
Det norske hold, Sola, der er er vicemestre i Norge, er ikke et hvilket som helst hold. Det fik Team Esbjerg bevis for søndag eftermiddag i Blue Water Dokken, hvor de to hold mødtes i Champions League for kvinder.
Sola mødte som klart undertippet, og det blev da også en forventet sejr til Team Esbjerg på 28-25 efter 16-12 ved pausen, men det skete ikke uden dramatik.
Sejren betyder imidlertid, at Esbjerg fortsat er med i spidsen af turneringen i deres pulje. Fire hold ligger i spidsen i deres pulje, og det er Ferencvarosi Tona Club, CSM Bucuresti, Brest Betagne og Team Esbjerg .
Tilbage til kampen søndag eftermiddag i Esbjerg.
Der var for så vidt ingen tvivl om sejren, hvor Team Esbjerg faktisk hele tiden havde overtaget, men Team Esbjerg gjorde det mere spændende, end nødvendigt var. Som tilskuer havde man hele tiden indtrykket af, at Team Esbjerg stille og roligt ville køre sejren hjem, og det skete da også – men ikke uden, at holdets fans blev sat på pinebænken.
Da der manglede omkring 10 minutter af kampe, var Team Esbjerg foran med 26-19, men stille og roligt åd nordmændene sig ind på dette forspring, så der tre minutter før tid kun var et forspring på tre mål, men det forspring holdt så kampen ud.
Generelt havde man det indtryk, at Esbjerg tog denne kamp som blot en ”walk over”, men det skal man være meget forsigtig med, når det drejer sig om elitehåndbold.
Bortset fra stillingen 0-1, var det norske hold aldrig foran, men det skal også siges til nordmændenes ros, at de aldrig gav op. Omvendt må man også rose Team Esbjerg for hele tiden at holde ved og kæmpe for holdets chance, og det gav resultat i sidste instans.
Det er værd at bemærke de to målvogtere indsats. Både Silje Solberg og Katharina Filter stod en fin kampe.
Team Esbjerg begik forholdsvis mange tekniske fejl, men det gjorde det norske hold også, og det koster i sådan en kamp.
Kampen i tal
Team Esbjerg – Sola HK 28-25 (16-12)
Målscorere Team Esbjerg: Nora Mørk 7 (6), Henny Reistad 7 (1), Live Rushfeldt Deila 4, Elin Hansson 3, Helene Kindberg 2, Mia Emmenegger 2, Rikke Iversen 1, Marit Røsberg 1, Sanna Solberg 1.
Redninger Team Esbjerg: Silje Solberg 7 og Katharina Filter 7.
Topscorer Sola HK: Camilla Herrem 8.
Udvisninger:
Team Esbjerg: 1
Sola HK: 6
1780 tilskuere i Blue Water Dokken.







































































