Skolelederen fortæller om stort og småt på Vadehavsskolen med et ønske om åbenhed og dialog

/, Nyheder/Skolelederen fortæller om stort og småt på Vadehavsskolen med et ønske om åbenhed og dialog

Annonce

Skolelederen fortæller om stort og småt på Vadehavsskolen med et ønske om åbenhed og dialog 2019-05-18T05:09:45+00:00

Project Description

Tekst & Foto Johnny Tauman
16. maj 2019

”Grundlæggende er jeg til store frihedsgrader til mine pædagogiske ledere og ansatte, så vi kan levere en undervisning, der bygger på faglige udfordringer med en eksperimenterende tilgang. Jeg ønsker en skole, som giver børnene ballast og robusthed til overgangen til ungdomsuddannelserne”, fortæller skoleleder Anita Kallesøe, da RYK IND RIBE har sat hende stævne til en snak om stort og småt.

Anita forstår forældrene

På alle parametre brænder Anita Kallesøe for at skabe sammenhæng mellem de fire afdelinger under Vadehavsskolen – og hun er ikke i tvivl om, at forældregrupper har forskellige holdninger til den daglige undervisning og ikke mindst forslag om ændringer i den strukturelle opbygning. Skolelederens opgave er her ikke at overtale / overbevise forældrene, men vise hvilke rammer, der er tilstede.
”Jeg har fået til opgave, at se på mulighederne for at lave en fælles overbygningsskole – og set fra min stol handler det ikke om at skabe økonomisk rationale, men derimod at styrke børnene i Vadehavsskolen med værktøjer til at få valgt det rigtige forløb efter folkeskolen”; siger en eftertænksom skoleleder, der samtidig godt kan forstå, at forældregruppen i Gredstedbro ønsker at bevare overbygningen lokalt: ”Men vi skal sammen tænke på det videre perspektiv”.

Skolelederen har mange administrative opgaver, men også plads til smilet

Vikarsituationen kræver åbenhed

Der har været udtrykt utilfredshed med vikardækningen – hvad tænker du, Anita? ”Vi har som alle andre skoler nogle vilkår, som betyder, at lærere og pædagoger skal deltage i møder og efteruddannelse, som ligger i undervisningstiden. Det er vores mål, at vikaren kan gennemføre en planlagt undervisning, hvor det pædagogiske er i orden. Jeg har hørt om situationer, hvor en undervisning læst af en studentervikar er kørt lidt af sporet, men her er min klare besked: vær åben og få talt om situationen igennem. På skolen er vi afhængige af dialogen for at kunne reagere og følge op. Og så er det jo ikke muligt at have læreruddannede vikarer i alle timer, hvor klassens faste lærere er fraværende.”

Værktøjer til frikvarterne

Frikvarteret skal jo være børnenes åndehul – hvor den fysiske energi kan komme ud af kroppen gennem leg og bevægelse. Hvordan er modellen skruet sammen fx på Ansgarskolen: ”Vi har i skoleårets planlægning fokus på pauserne – og aftaler, hvordan tilsynet skal fungere Jeg er tilhænger af, at vi som voksne er med til at guide de yngre årgange, så de laver legeaftaler etc., men også udstyrer dem med værktøjer, så de selv kan mestre påklædning og evnen til at løse konflikter.”

Præcise aftaler

Og så glæder alle vel sig til at komme i overbygningen, hvor det er muligt at gå ned i den nærmeste lokale butik og handle i pauserne? ”Ja, sådan var det jo en gang. I dag må ingen forlade Ansgarskolen i pauserne uden tilladelse”, slår skolelederen fast. Her er reglerne lige så præcise som på Riberhus Privatskole.

Valgmuligheder er en styrke

Og nu når Riberhus Privatskole lige er på tale – skolen har godt 300 børn indskrevet. Kunne Vadehavsskolen som folkeskole i et tankeeksperiment selv have plads til så mange børn? ”Vi vil godt kunne have plads til flere børn, end vi har på nuværende tidspunkt, men jeg mener, at det er godt med valgmuligheder for forældre. Og så mener jeg grundlæggende, at den danske folkeskole er folkets skole og afspejler det samfund, vore elever skal ud at virke i. Og det er en styrke – også med valgmuligheder”, udtaler Anita Kallesø.

Håndværk og Design

Da snakken runder spørgsmålet om de praktiske dags vilkår for faget Håndværk og Design, så må skolelederen erkende, at der skal hugges en hæl og klippes en tå hist og her for at få timetallet til at give små holddannelser, hvor underviserne kan give en praksis teknikorienteret individuel undervisning. ”Vadehavsskolen har en sum penge, som vi skal få til at række, og der er ikke her taget hensyn til demografiske og fysiske vilkår –og ikke mindst børnetal i distrikterne”, siger Anita Kallesøe.

Ros fra familie

Da RYK IND RIBE kunne fortælle, at en familie, som ønsker at være anonym, har henvendt sig for at overbringe roser om førskolen og modtagelsen her, så breder der sig et smil sig over skolelederens ansigt: ”Vi satser meget på, at overgangen fra daginstitution til skole bliver så tryg som mulig – og at børnene finder de nye voksne og rammer nærværende. Det er rart, at årets satsning med en stærkt pædagogisk profil kan mærkes hos brugerne”, mener skolelederen.

Mange lukninger og fusioner

Der har været mange lukninger af skoler og sammenlægninger i Ribe-området, som er gået fra 17+1 til 4+1. Det sidste skud er sammenlægningen mellem Nørremarkskolen og Ansgarskolen – det har været en længere proces. ”Nørremarkskolen var en skole, der byggede på udviklingsprocesser og undervisningspraksis med åbne rum, – og mulighederne på Ansgarskolen er helt anderledes for både ansatte, børn og forældre. I dag er alle integrerede – og Ansgarskolen er blevet opgraderet”, siger Anita Kallesøe med tilfredshed.

Anita holder selv meget af lejskoler, og ekskursioner – og ville gerne kunne tilbyde børnene flere af disse oplevelser

Gerne flere lejskoler

Er der noget, som du gerne ville have mere af i folkeskolen? ”Ja, jeg er inderst inde ked af, at vi kun kan tilbyde en obligatorisk lejrskoletur til Rendbjerg. Det betyder noget for en børnegruppe at opleve fællesskabet på ture sammen – og det må vi så klare på anden måde, hvor forældre overtager klassen og har ansvaret for dem på klasseekskursioner med overnatning.
Og på plussiden så bor vi jo i Ribe – vi har en fantastisk skoletjeneste, som vi bruger så meget vi kan – og cykler gerne ud i Nationalparken. Men skal vi til Esbjerg, sætter økonomien grænser herfor. I budgettet er der afsat en bustur pr. klasse / år”.

Vejen til leder af Vadehavsskolen

Anita Kallesøe har erfaring fra Ådalskolen i Esbjerg, hvor hun blev ansat som lærer i 1998. I 2009 blev det ledelse, som fangede hendes interesse – først som viceinspektør på Nordvang skolen og senere i ledelsesteam i fusionen med Hjerting Skole. I 2014 skiftede hun cyklen ud med bil og begyndte den daglige transport fra hjemmet i Hjerting til Ansgarskolen i Ribe. Da den store sammenlægning med områdeskoler blev gennemført et år senere, fik Anita stillingen som skoleleder for Vadehavsskolen.

Annonce