Tekst & Foto Johnny Tauman
13. april 2019

Sandfanget øst for Seem Kirke – i Ribe Østerå – har været omtalt i en lang række artikler.
RYK IND RIBE har haft kontakt med biolog Tomas Jensen og kontorchef Henrik Kikkenborg fra Esbjerg Kommunes Natur & Vandmiljø og kan nu med deres beskrivelser prøve at give læserne en forståelse for, hvad der egentlig sker i et sandfang – og ikke mindst, hvor meget sand, der pumpes op.

4-6000 kubikmeter

Og lad os tage det sidste først – hertil svarer Henrik Kikkenborg: ” Vi måler ikke mængden af det oppumpede sand. Det er vanskeligt, fordi der de seneste mange år ikke er pumpet op i et tomt depot. Det ny oppumpede sand er derfor placeret oveni det eksisterende sand fra tidligere tømninger.” Henrik Kikkenborg fortæller videre, at mængden varierer meget, men typisk mellem 4-6.000 kubikmeter, svarende til 6.400-9.600 tons. Oppumpning af sand fra Ribe Østerå til afvandingspladsen ved Seem er stort set en årligt tilbagevendende begivenhed. Sandfanget er i realiteten stort nok til at rumme 2 års sand, men hvis det kun tømmes hvert andet år, så bliver pumpeafstanden større. Derfor er det oftest er bedre at pumpe én gang årligt.

Ribe Østerå kommer med fart fra Varming – forholdsvis smalt åløb

Sandfronten bevæger sig

Hvordan fungerer sandfanget i Seem? Tomas Jensen siger herom: ”Sandfanget er en del af åen ud for depotet, der er lidt dybere og lidt bredere end åen opstrøms. Det betyder, at sandet aflejres, fordi vandhastigheden falder, når åens dimension øges. Tungere partikler som sand bundfældes derfor. Inden vi pumper, måler vi, hvor langt sandfronten har bevæget sig nedad i åen (typisk 150-200 m)”.
For at visualisere processen, bruger Tomas Jensen følgende billede: ”Forestil dig en jordvold i en snestorm: Bag jordvolden lægger sneen sig i en fane. I åen er sneen blot erstattet af sand. Så fanen af sand bliver ikke længere og længere – den fjernes hver gang, der pumpes op.”

Åløbet bliver bredt – og der er mulighed for aflejring ved lavere hastighed

Ikke mudder, men brunt sand

Og så er det lige farven på sandet: ”Det vand, der kommer ud af slangen under oppumpning, ser ganske mørkt ud. Det skyldes, at det er en blanding af sand og vand og så, at sandet er farvet brunligt, formentlig af humusstoffer. Det er ikke mudder,” forklarer Tomas Jensen – og henviser fx til det billede i artiklen, hvor sandet efter at være ”dryppet af” har en grå / brunlig farve. MEN! Det er SAND!

Fyldsand til mange opgaver

Esbjerg Kommunes Natur & Vandmiljø (under Teknik & Miljø) oplyser, at sandet er blevet analyseret for miljøfremmede stoffer, og er karakteriseret som fyldsand. Det bliver anvendt som underlag under byggerier af stalde og ridehaller. Derudover afhentes en del sand af landmænd til forskellige formål – f.eks. forbedring af markveje, hævning af lave områder på marker i omdrift, omkring staldbygninger og på veje/stier for kvæg mellem mark og stald samt som fyld oven på markstakke.

Bunken med sand er som en kæmpe bakke

Andre sandfang i kommunen

Esbjerg Kommune har andre sandfang, hvorfra oppumpet sand bliver / er blevet anvendt som vejfyld og fyld under cykelstier og som fyld omkring f.eks. fjernvarmerør. Sandkornene er ”slebet” af transporten i vand, henover vandløbsbunden, så de er ikke kantede, men afrundede. Det gør at sandet ikke er så let at komprimere.