Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 8. juni 2026

238 studerende bliver i år dimitteret fra Ribe Katedralskole. Dimittenderne fordeler sig med 43 hf-studenter, 14 htx-studenter, 74 hhx-studenter og 107 stx-studenter.

De første studenter får deres hue mandag den 22. juni kl. 9.30 og hejser derefter flaget i skolegården sammen med rektor Kristian Bennike.

Translokationen finder sted fredag den 26. juni og holdes traditionen tro i skolens gård. Hvis vejret ikke arter sig, bliver translokationen flyttet til Ribe Domkirke.

Studenterne kører fra skolen i hestevogne omkring kl. 13.45. Hestevognene køre traditionelt tre gange om domkirken og derpå videre til den traditionelle ”studenterdans” om springvandet på Sct. Catharinæ Plads inden der fortsættes rundt om til de studerendes forældre.