Tekst: Johnny Tauman    Foto: privat
7. oktober 2019

Cheftræner i Ribe Ju-Jitsu Claus Prien Tobiasen  har fremsendt en pressemeddelelse om en travl tid for de dygtige kæmpere fra Ribe Ju-Jutsu.

Gode kampe i Rumænien

RYK IND RIBE har valgt at bringe alle resultater fra kampene i de sidste tre weekends i een artikel.: “For 3 uger siden var 5 kæmpere til stævne i Rumæniens hovedstad Bucharest ved Balkan Open. For brødrene Victor og Philip Tobiasen, som deltog i U14 og U16, var stævnet rangeret som World Cup, og dermed et af de største stævner indenfor JJ i deres aldersklasse”.
Claus Prien Tobiasen, der desuden varetager et fritidsjob som sportschef for Dansk Ju-Jitsu, beretter, at Victor klarede sig bedst. “Han kom med 2 vundne kampe i semifinalen, som han desværre tabte – og det samme skete desværre i bronzekampen”.
I U 18 vandt Jakob Bergsted og Jacob Lund flere kampe. “Bedst klarede Bergsted sig, da han ligeledes kom i en bronze finale, som han desværre tabte”, fortæller Claus, der også oplevede Jeppe Tellund kæmpe i seniorrækken, hvor en sejr dog ikke rakte til en placering, men masser af god kamperfaring.

To gange guld og sølv i Hamborg

For fjorten dag siden kæmpede de 2 brødre Tobiasen og Gustav Bøge (U16) ved et mindre stævne i Hamborg. Det blev til flere gode kampe belønnet med guld til Victor og Gustav samt en sølvmedalje til Philip.

Udviklet sig teknisk og mentalt

I denne weekend har de to U18 kæmpere Jakob & Jacob samt Jeppe i senior rækken været ved Grand Slam stævnet, German Open i Hanau. Et stævne som nok er et af de største og bedste åbne stævner i Europa . og nok også i verdenen.
Igen blev det til flere vundne kampe til Ribe kæmperne.
Jeppe Tellund vandt flere kampe før tid, – tabte dog en og endte i bronzefinalen i en rigtig stærk besat vægtklasse. “Han tabte kampen til den regerende World Games mester fra Holland”, fortæller Claus og forsætter: “De to U18 kæmpere viste, at de har udviklet sig meget teknisk, men især også mentalt”.
Selvom det blev til flere overbevisende sejre til Jakob Bergsted ,sluttede han uden for placering. “Jacob Lund derimod kæmpede sig helt frem til finalen, som han desværre tabte knebent,” slutter Claus Prien Tobiasen.