Tekst & Foto Johnny Tauman
22. april 2020

Flere idrætsgrene ønsker at udnytte muligheden for at genstarte – med respekt for de gældende sundhedsmæssige retningslinjer.
På mandag er turen kommet til Ribe Skyttekreds på Skydebanevej.

– I første omgang bliver det kun for vore nuværende medlemmer med egne våben, fortæller formanden Svend Petermann til RYK IND RIBE. Skytterne skal være selvhjulpne og følge en stram skydeplan med deltagernavne, da Ribe Skyttekreds kun kan have 5 baner i gang ad gangen på 50 m og 3 baner på 200 m.

Formanden er rigtig glad for at komme i gang igen og siger en afsluttende kommentar: – Nye skytter og børn, der skal have hjælp, må væbne sig med tålmodighed, da vi ikke har mulighed pt at tilbyde dem at komme på banen.
RYK IND RIBE bringer i weekenden et længere portræt med formand Svend Petermann og Ribe Skyttekreds.