Tekst & Foto: Johnny Tauman
17. maj 2022

(Første artikel af to)

ADVARSEL – ACHTUNG – WARNING malet med hvide VERSALER på et rødt bånd over billedet af en bil, hvor kun taget er synligt over vandoverfladen, fik den 28 årige Mikkel Lux Larsen til at overveje turen over til Mandø af Låningsvejen en ekstra gang. – Dette kunne være dig! Kør ikke over uden kenskab til tidevandet.
Om sit første møde med Vadehavet fortæller Mikkel, der er født og opvokset i Brøndbyøster: – Jeg har stået ved Mandø Ebbevej, men ikke krydset vaden. Og sådan var det nok blevet ved med at være, hvis ikke jeg var blevet knyttet til områdefornyelsen.


Efter første møde på Mandø fik Mikkel derfor en kyndig vejledning i, hvordan man læser vandstanden på DMI´s hjemmeside – og ikke mindst, hvad man skal tage sig i agt for. – Siden den dag har jeg ikke haft problemer med at køre til Mandø i en af kommunens biler – og har været der mange gange, siger Mikkel til RYK IND RIBE og tilføjer: – Men jeg har stadig stor respekt for havet.

Træffes på onsdage 2 gange om måneden

I lang tid sad Mikkel Lux Larsen, der er uddannet arkitekt, på kontor i Esbjerg Kommunes Byplanafdeling afdelingen Byplan – men nu har han valgt at prioritere nærheden til såvel Ribe som Mandø højt. – Jeg flytter mit kontor fra Rådhuset i Esbjerg til:
Sydvestjyske Museer, Tangevej 6B, i Ribe hver onsdag i ulige uger. Jeg kan træffes fra omkring kl. 8.30 til 15.
Midtvej 7 på Mandø hver onsdag i lige uger. Jeg kan træffes fra omkring kl. 9 til 14.30.

Glad for sit arbejde

– Generelt er jeg meget glad for at have mulighed for både at arbejde i Esbjerg, Ribe og på Mandø. Blandingen af byliv, historisk miljø og storslået, vild natur er et stort privilegie at opleve i sin hverdag, lyder det med et smil fra den unge arkitekt, som ellers har været vant til storbyens larm og støj.

Forældre har grønne fingre

Men hvem er Mikkel egentlig? Hvor er han født og under hvilke rammer – og hvilken uddannelse har han taget før ansættelsen i Esbjerg Kommune? – Jeg kommer fra en familie med grønne fingre – både min far og mor er gartnere. Oprindelig stammer min familie fra alle mulige dele af Jylland, så mine ferier og besøg har ofte været i denne landsdel, fortæller Mikkel, der siden han var 10 år gammel er gået efter at blive arkitekt eller noget lignende. – Jeg har altid været glad for at udtrykke mig kreativt, gennem tegning, musik, osv. Mikkel har desuden spillet tværfløjte, i små 20 år: – Det er en fantastisk fritidsbeskæftigelse, som kaster massevis af spændende oplevelser af sig.

Mønsterbryder – færdiguddannet i 2020

Men at Mikkel ville være arkitekt faldt ikke i god jord hos familien, da han kommer fra en ikke-akademisk familie. – Ja faktisk har arkitekter altid haft et dårligt ry i min familie, siger mønsterbryderen, som selvfølgelig også flere gange undervejs i sin uddannelse overvejede, om det var den rigtige vej at gå, men han er hele tiden blevet overvist om, at det var det. – Arkitektfaget er et meget alsidigt fag, og alle disse facetter kendte jeg ikke til, da jeg startede på Det Kongelige Danske Kunstakademis skole for Arkitektur – færdig i 2020 med speciale i byplanlægning.

Foto: Esbjerg Kommune

Den lige vej

Mikkel gik direkte fra folkeskolen over gymnasiet (HTX) til arkitektskolen. Mellem bachelor og kandidat holdt han to års pause, hvor han først arbejdede i Esbjerg Kommune og siden rejste rundt i Rusland og Kaukasus.

Studietur til Esbjerg

At det blev Esbjerg, han valgte for at prøve at bo et andet sted end København , skyldes ikke mindst en studietur med arkitektskolen til Esbjerg i 2015. Han søgte en stilling i Esbjerg Kommunes Byplanafdeling og blev ansat. Her arbejde Mikkel med samme område som han gør nu – områdefornyelse – dengang dog centreret omkring Esbjerg. – Jeg fortrød ikke et øjeblik at være rykket vestpå. Det behagede mig i den grad. Særligt da jeg efter ½ år flyttede til Fanø.
Efter et ophold i hovedstaden for at fuldende studiet, gik turen igen tilbage til Vestkysten. – Sammenlagt har jeg nu boet i Esbjerg og på Fanø i 3 ½ år. Lige nu bor jeg i Esbjerg og er meget glad for det, siger Mikkel, der fortsat ofte er i København, men det er intet problem – det tager jo bare 3 timer med toget.

(fortsættelsen følger torsdag)