Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 26. april 2026
Vester Vedsteds særlige beliggenhed på kanten af Vadehavet og i mange år som grænsesogn til Preussen har sat mange aftryk.
I dag er Vester Vedsted en lille, grøn landsby omgivet af skov, vadehavet med digerne og i øvrigt en spændende historie. Men der findes mange spor fra Anden verdenskrig, da der er mange bunkers, og på denne tur til landsbyen, der arrangeres af Ældresagens afdeling i Ribe, bliver der mulighed for at komme ind i et par af dem.
Der er tale om en guidet tur, hvor de lokale Tage Rosenstand og Andreas L. Andreasen er guider, og de to kender om nogen den lokale historie.
Arrangementet sluttes af med kaffe og kage på V. Vedsted Vingård, der i sig selv er en spændende del af V. Vedsteds nyere historie.
Turen finder sted den 7. maj fra klokken 13,30 til 16. Mødestedet oplyses ved tilmelding. Der er seneste tilmelding den 4. maj klokken 15. For medlemmer af Ældresagen koster turen 175 kroner, mens ikke medlemmer skal betale 225 kroner.
Tilmelding sker ved at trykke på linket her Tur til Vester Vedsted
Du kan få hjælp mandage klokken 14-15 på kontoret i Vindrosen, Tangevej 6. 6760 Ribe – tlf. 52 65 57 09








































































