Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 25. april 2026
Mens det stærke forårslys stille forsvinder udenfor Pakhusets vinduer i Ribe, fik gæsterne inden døre en introduktion til den amerikanske folkemusik og country musik.
Det var amerikanske Michael James Wheeler, der denne lørdag aften var på besøg og optrådte med egne sange, der var en kombination af amerikansk folk og country.
Michael James Wheeler er en anerkendt singer-songwriter med base i Nashville.
Der er ingen tvivl om, at Michael James Wheeler er gennem musikalsk. Han kan noget med guitaren, der er hans akkompagnement. Ofte møder man optrædende, der har en guitar med, men hvor solisterne kun kan slå nogle akkorder. Michael James Wheeler kan virkelig spille på sit instrument. Han har desuden en meget markant stemme, der gør sig godt til de tekster, han synger. Alt i alt en solist, hvis lige, der gerne må komme flere af til Ribe, og det lover folkene bag Pakhuset også vil ske fremover.
Og Pakhuset er på trods af den relative store sal et sted, hvor der er en intim hygge samt en rigtig god akustik, der gør stedet velegnet til koncerter som den lørdag aften og andre lignende arrangementer.









































































