Tekst & Foto: Johnny Tauman   Forsidefoto: René Jørgensen
9. februar 2024

Hold da op, hvor det strammer til i bunden af Håndboldligaen. På de to nederste pladser ligger KIF, Kolding og Lemvig-Thyborøn Håndbold. Efter EM-pausen er KIF startet med to nederlag, mens Lemvig-Thyborøn med en stærkt spillende Emil Tellerup i målet har spillet uafgjort med både Skjern Håndbold og rækkens nummer fire Mors-Thy Håndbold.
Hvis – for ikke at skrive når – Ribe-Esbjerg HH spiller på lørdag i Lemvig, så skal holdet holde aftaler og ikke mindst minimere de tekniske fejl og mangler. Holdet har i sin første målvogter Niklas Kraft en solid ankermand, men det er ikke tilstrækkeligt, når de kniber med at opsætte chancerne i mål.
Niklas Kraft ligger nr. 5 på ranglisten over målvogtere med en redningsprocent på 31,6, mens Emil Tellerup ligger på 17. pladsen med 28,3. Ser man nærmere ind i oversigten så spiller antal kampe jo også ind: Niklas har opnået sin plads for 162 redninger i 18 kampe, mens Emil står noteret for 183 i 20 kampe.

Det er væsentligt, at defensiven kommer på plads – og ikke mindst, at dommerne fløjter angriberfejl, når forseelsen er tydelig for alle – i hvert fald her for cheftræneren.

RYK IND RIBE tipper på en udebanesejr til Ribe-Esbjerg HH på (27-28), men det bliver en tæt affære.