Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. juni 2022

Rektor Kristian Bennike høstede mange klapsalver for sin dimissionstale, hvis indhold var taget ud fra en genkendelig hverdag og med tråde til Aristoteles. Talen blev holdt ved Ribe Katedralskoles translokation i fredags. For at lette læsningen på et digitalt medie er talen her gengivet med redaktionel opdeling i afsnit.

Kære Studenter
En af de personer der toner frem på skærmen i de fleste nyhedsudsendelser for tiden, er krigskorrespondenten Matilde Kimer. Gerne iført skudsikker vest og stor hjelm. Hun afslørede for nogle år siden at hendes største drøm som 18-årig var at blive musicalstjerne.
Hendes plan var at blive uddannet i London som jo er musicalens Mekka.
For at blive en dygtig musicalperformer skal man kunne synge, spille skuespil og danse.
Hun havde problemer med dansen, så mens hun skaffede sig penge ved at servere på en cafe i London, gik hun til ballet tre gange om ugen.
Da hun for tredje gang havde søgt ind på dramaskolen i London og fik afslag, erkende hun at denne drøm aldrig ville blive virkelighed.

Afgørende livserfaring

Hun fortæller selv, at det var en afgørende livserfaring, erkendelsen af at drømme kan laves om.
I stedet for at sidde derhjemme og sørge over en mistet musicalkarriere tog hun samme år til Rusland.
Hun vidste intet om landet, sproget eller journalistik. Det blev hendes karrierevej, en vej der er meget langt væk fra musicalscenen.
Man kan have fantasier om hvad der gør en lykkelig, men drømme er ikke støbt i beton, de er modellerbare. Det er en kendsgerning der er værd at huske på.

Hvad skal du lave?

I er helt sikkert i den seneste tid blevet spurgt igen og igen af jeres forældre, bedsteforældre og onkler og tanter. ’Hvad skal du så lave når du er færdig med skolen?’, svaret ligger lige for, jeg skal have et sabbatår, tjene nogle penge og ud at rejse.
Men hvad så med bagefter?
Hvis I spørger jeres forældre, vil de sikkert kunne fortælle, hvordan deres drømme og forestillinger, da de var på jeres alder ikke nødvendigvis holdt stik, men livet har ført dem et sted hen de ikke havde forestillet sig.
Anderledes er det nok med jeres bedsteforældre, de tilhører en generation hvor man forventedes at træffe et karrierevalg, der skulle være for livet.

Unge føler sig pressede

I har haft en skoletid præget af Corona, vi oplever lige nu en krig i Ukraine og verdens klimaudfordringer er ikke længere et problem derude, men sat på spil i hverdagens valg og levevis. Det er ikke så underligt, hvis I synes verden byder sig til med flere krav og bekymringer end muligheder. Flere undersøgelser har i de seneste år vist, at mange unge føler sig pressede, og at stress og mistrivsel præger en voksende del af nutidens ungdomsgeneration. Jeres egne forventninger er, at I skal være målrettede, score høje karakterer, se godt ud, have mange venner og gå til de rigtige fester. Ungdomsforskeren Niels Ulrik Sørensen er ikke i tvivl om, at I unge er underlagt et større pres fra samfundets side end tidligere. I skal træffe valg tidligt, gå den lige vej igennem uddannelsessystemet og helst tage en uddannelse, som samfundet efterspørger. Hans løsning på problemet ligger lige for, ’Vi skal tænke i fællesskaber, så vi tager luften ud af det meget individualiserede og præstationsprægede samfund, der er i dag’.

Velbefindende på formel

I begyndelsen af 60’erne skrev Halfdan Rasmussen vrøvlerim og vers og alle trak på smilebåndet når han digtede at ’Fru Lange blev 4 meter sur når hendes mand gik en tur.
Selvfølgelig kan man ikke angive i metermål hvor sur konen er blevet.
Eller kan man?
Et par år efter Halfdan Rasmussen var lagt i graven kunne man i avisen læse, at trivslen blandt en gruppe kommunale medarbejdere havde bevæget sig fra 4,8 til 4,6.
Det var åbenbart lykkedes at sætte den enkeltes velbefindende på formel og siden gik det generelt set, åbenbart kun den lige vej opad, for både i 2012 og 2013 blev danskerne kåret som verdens lykkeligste folk.
En plads som vi siden hen har måttet vige for Schweitz og Norge.

Trivselsmålinger

I skoleverdenen arbejdes der også med trivselsmålinger hvor trivslen på en skole eller i en klasse kan beskrives med et enkelt tal.
Det gør det muligt, at en studentermedhjælper kan sidde i undervisningsministeriet og sikre et statsligt overblik over trivslen på hver eneste institution i hele kongeriget. Hvor er det dog smart.
Forleden kunne man høre i radioen at mange småbørnsforældre svarede nej, hvis de blev spurgt om de havde et lykkeligt liv, spurgte man dem derimod om deres liv var meningsfuldt var svaret et rungende ja. Måske var det en ide lige at stille skarpt på hvad trivsel og lykke er for begreber.

Aristoteles og eudaimonia

Allerede for totusindfemhundrede år siden i det klassiske Grækenland var der stor uenighed om hvad ’det gode liv var’.
Er livet styret af tilfældigheder, er det gode liv bare et heldigt liv, eller kan vi gøre os til herre over vores eget liv og på den måde skabe fuld kontrol med vores liv.
Den mest kendte af oldtidens filosoffer, Aristoteles, lagde sig imellem disse to yderpositioner.
Tilfældet kan mennesker ikke komme til livs, men det betyder ikke at man skal læne sig tilbage og blot håbe på heldet.
Aristoteles mente, at man skulle leve med usikkerheden og skelne mellem, hvornår man sandsynligvis kan og sandsynligvis ikke kan gøre en forskel.
Det gode menneskeliv – eudaimonia – er karakteriseret ved prisværdige handlinger, og det er – i overensstemmelse med de klassiske græske dyder – vigtigt at stræbe efter at udføre sådanne handlinger.

Meget afgøres af tilfældigheder

En ting er viden, men viden skal føre til handling og hvis man forstår at handle korrekt i den enkelte situation, fører det til lykke, eller måske det som småbørnsforældrene beskrev som et meningsfuldt liv.
Altid at handle korrekt skal ikke forstås som at man bare skal bide tænderne sammen og opføre sig ordentligt.
Omstændigheder man ikke er herre over, kan pludselig begrænse ens handlemuligheder, menneskelivet er usikkert og meget afgøres af tilfældigheder.

Lang tid til I skal på pension

Til forskel fra jeres bedsteforældre må I nok indstille jer på et mere varieret arbejdsliv med mange forskellige jobs og jeg kan godt afsløre at der er meget lang tid til I skal på pension.
Arbejdsmarkedet er i konstant forandring og I vil igennem hele livet skule uddanne jer, tilpasse jer ny teknologi og løse nye udfordringer.
Virksomhederne råber på sådan nogle som jer, der i fællesskab kan være innovative og sætte ting i værk.
Jeg havde fornøjelsen af at høre Nanna og Tobias fra 3.k og 3m fortælle den lokale virksomhedsledergruppe om deres forventning til et kommende arbejdsliv og deres kommende arbejdsgivere. Det tegner godt, men arbejdsgivere i vore dage kommer ikke sovende til opgaven.
De unge mennesker er i den grad parate til at tage fat, men har også en forventning om at blive betroet ansvarsfulde opgaver i deres kommende arbejdsliv.
Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele Frit citeret efter Laura (student fra 3r) da hun startede i 1g.

Drømme er modellerbare

Ingen kan alt – det vil sige at man som Mathilde Kimer erfarer, at drømme skal revideres. Det betyder også at vi aldrig hver især alene bærer verden og alle dens problemer på vores egne skuldre Alle kan noget – I vil hen ad vejen finde ud af, hvad I kan og hvilke handlinger og valg, der giver jer et meningsfuldt liv. Sammen kan vi det hele – Hver især sidder I her med hver jeres evner, interesser, drømme og muligheder.
Hver jeres ide om hvad det gode liv vil være for jer.
Det hele, I har været, alt det I har kunnet tilsammen i jeres tid her på Ribe Katedralskole – det hele I skal blive til, jeres årgang, jeres generation.
Kig på dem der sidder på hver side af jer.
Om mange år, når det er jer, der sidder her under lindene som jubilarer, så har I måske byttet en drøm ud med en anden, måske har I byttet drøm med sidemanden. Hverken drømmene eller livet selv er støbt i beton, det er modellerbart og dynamisk. Min overbevisning er, at I fra jeres år her på skolen, fra jeres lærere, fra hinanden og stedet her, bliver sendt afsted med viden og kundskaber, der vil være til konkret nytte, men også med erfaringen af, at være en del af et betydende fællesskab der vil hjælpe jer til det gode liv.
Tillykke med jeres eksamen. Hermed dimitterer jeg årgang 2022 fra Ribe Katedralskole.