Tekst: Johnny Tauman      Foto: René Jørgensen
29. september 2019

Ribe-Esbjerg HH leverede en rimelig indsats i Blue Water DOKKEN mod GOG Håndbold, hvor holdet tabte med (25-29) – ikke mindst pga. en række personlige fejl, men også en utrolig svingende dommerpræstation. Ved pausen var stillingen (13-14).

Havde ikke styr på Søren og Lasse fra GOG

Knap 1000 tilskuere havde valgt at tilbringe søndag aften med en Ligakamp – og havde håbet, at hjemmeholdet havde læst lektion i forhold til målmand Søren Haagen og Lasse Møller. Det var imidlertid ikke tilfældet, da Søren valgte at tage sit bedste målmandsspil frem mod sine tidligere holdkammerater og stod med en redningsprocent på 41, mens Lasse Møller scorede hele 11 gange.
Når man spiller med de store, så handler det om at have fokus hele kampen, og Ribe-Esbjerg HH havde en scoringskrise på 8 minutter i 2. halvleg – det går bare ikke mod de forventede top-fire mandskaber.

En solid start på kampen

Lasse Uth bragte hjemmeholdet foran på kontraangreb (1-0) efter en lidt famlende start fra begge hold. Miha Zvizei (2-0) uden chance for Søren Haagen, som vogtede målet for GOG håndbold.
REHH startede med et hårdt og aggressivt forsvarsspil – det resulterede i to advarsler og en udvisning til Miha Zvizei inden for blot 5 minutter. I undertal gjorde Gunnar Steinn Jónsson det til (3-1). Det solide spil fortsatte med scoring af Nicolai Nygaard til (4-2 på straffekast). Miha Zvizei gjorde det til (5-3), men tyndt straffekast betød en reducering til (5-4)

GOG kom i front

Fra (5-5) kom GOG Håndbold i front – og derfor tog Lars Walther Tem-Time-Out for at få styr på tropperne. Men en teknisk fejl blev straks straffet (5-7). Runar Kárason var den store synder i den periode (5-8). Efter en feberredning af Søren Haagen kunne Emil Jakobsen på endnu et straffekast have bragt GOG foran med (5-9), men Tim Winkler i hjemmeholdets mål pressede ham til at skyde på overlæggeren. Runar Kárason fandt igen melodien, kom godt igen – og reducerede til (6-8).

Stemningen i top ved (10-10)

Kasper Kvist gjorde det til (8-10), og stemningen var god, da Runar sendte bolden i netmaskerne til (9-10).
Forinden havde dommerne vist manglende linje for angriberfejl, som især ramte hjemmeholdet. Og bedre gik det ikke, da REHH´s Lars Mousing fik 2 minutters udvisning.
Med et tomt mål lagde REHH pres – og klapsalverne lød ned mod banen, da Runar Karason sendte bolden i mål (10-10).

Dommerne kiksede

I 7 mod 6 spillet misbrugte Mathias Jørgensen fra fløjen, men Tim Winkler tog fra og reddede en oplagt målchance. I overtal efter en udvisning til GOG burde der være dømt straffekast til hjemmeholdet, men igen kiksede det for de to sorte, som ganske uforståeligt i det efterfølgende angreb gav Lars Mousing sin anden udvisning.

Gode mål af Miha

Miha Zvizei reducerede til (11-12) – og igen var Tim Winkler på pletten med suverænt målmandsspil.
Kasper Kvist leverede en kærkommen scoring til (12-13) – jo, hjemmeholdet var stadig med. Og klapsalverne fyldte Blue Water DOKKEN, da Miha Zvizej udlignede til (13-13), men for anden gang i halvlegens afsluttende minutter scorede Lasse Møller, GOG et flot mål til halvlegsstillingen (13-14).

GOG trak fra

Ribe-Esbjerg HH fik en god start på 2. Halvleg, da Tim Winkler hev en stor redning frem, men så kneb der for Simen Schønningsen at bevare roen og i overtal skød Nicolai Pedersen på overlæggeren. Med enkle midler var GOG foran med (13-16). Heldigvis har vi Kasper Kvist, når det brænder på (14-16) fra fløjen, men det går kun en gang mod Søren Haagen, som snuppede Kaspers næste forsøg.

REHH kæmpede og holdt trit

Magnus Søndenå afsluttede svagt fra højre fløj, – det blev straffet straks (14-17).
Et straffekast sat ind af Nicolai Nygaard blev afløst af 2 minutters udvisning til Miha Zvizei.
Daniel Ingason til (16-17) – Runar Kárason til (17-18) – Lars Mousing til (18-18) og endelig Runar Karason (19-19).

Scoringspause gjorde forskellen

Mousing brænder helt fri på Haagen, Runar skyder forkølet på Haagen, men heldigvis har REHH Tim Winkler. Da Daniel Ingason også skyder på Haagen, er det som om lyset slukkes. Den berømte scoringspause spøger i kulissen. Den blev i denne kamp på over 8 minutter!

Miha Zvizej helt og skurk

Miha scorede et forløsende mål (20-23), men blev diskvalificeret i det efterfølgende angreb, hvor GOG bragte sig foran (20-24). Og da Gunnar Steinn Jónsson løber på banen i undertalssituation – ja, så fik holdet en ekstra udvisning…

Kosmetiske mål

I den afsluttende fase scorede Nicolai Nygaard nogle kosmetiske mål, men trak også en helt unødvendig udvisning. Ribe-Esbjerg HHs målmænd gjorde sit – og målmand Tim Winkler kom ind og tog et billigt dømt straffekast.
Tre minutter før tid lynede Kasper Kvist (23-26), men en postgang for sent.
Da Lasse Møller scorede sit 11. mål til (23-27) var kampen afgjort.
Stillingerne undervejs – ca. hver femte minut (2-1), (5-4), (5-8), (9-10),(10-10), (pause: 13-14), (14-16), (16-17), (19-22), (20-23), (22-26), (slut 25-29).

 

Målscorere

REHH: Runar Kárason, Kasper Kvist og Miha Zvizej hver 5 mål, Nicolai Nygaard 4, Daniel Ingason 2, Lars Mousing, Mathias Jørgensen, Lasse Uth og Gunnar Steinn Jónsson hver 1

GOG: Lasse Møller 11