Tekst: Johnny Tauman     Foto: René Jørgensen
12. december 2020

Fantastisk flot præstation i Gigantium, hvor Ribe- Esbjerg HH slog mægtige Aalborg Håndbold med (29-31) efter en pauseføring på (14-15). Det var især undertalsperioderne, som viste sammenhold og viljestyrke hos spillerne fra Ribe-Esbjerg HH, der nu har mulighed for at holde målsætningen om fire sejre i den sidste periode før juleferien. REHH var i undertal 7 gange, mens hjemmeholdet nøjedes med en gang.
Det blev spændende til sidst – og derfor har vi i RYK IND RIBE besluttet at gengive samtlige hændelser i kronologisk rækkefølge. Med i billedet er en kæmpe indsats af målmand Søren Rasmussen, som gav sine spillere gejst med sine mange redninger.

Langsom start

En lidt spøjs start på kampen i Gigantium, hvor målmand Søren Rasmussen lagde ud med en redning – og Runar Kárason kunne bringe REHH foran (0-1) efter godt tre minutters spil. Aalborgs målmand Simon Gade reddede derefter Runars næste forsøg – og så blev René Villadsen passeret på straffekast udført af Buster Juul. (2-1).

Nicolai scorede mål på afgørende tidspunkter

Solid periode

REHH´s Nicolai Nygaard og Mathias Jørgensen ville det anderledes – og bragte deres hold på (2-3) – og mens Søren Rasmussen lukkede af for Aalborgs forsøg, kunne Jonas Larholm efter 7 minutter sende REHH i front med (2-4). Runar Kárason til (2-5), mens Lasse Uth måtte se sit skud tage stolpen. En solid start, hvor kun Lukas Sandell med tre scoringer holdt hjemmeholdet inde i kampen.

Kristian tog sig en snak

Og det fortsatte med solidt spil af Lasse Uth, Miha Zvizej og Runar Kárason, hvor kun en scoring af koryfæet Henrik Mølgaard pyntede på stillingen: (6-9). Men så viste Henrik Møllgaard format med scoring og assist – og bedre gik det ikke med en udvisning af Runar Kárason samt en fejlaflevering fra Simon Birkefeldt. Så helt efter bogen: Team-Time-Out ønsket af cheftræner Kristian Kristensen efter 16:07 med en føring på (8-9).
Lasse Uth til (8-10) – en redning af Søren Rasmussen – jo kampen bølgede derudaf. Men tre ukoncentrerede minutter med en storspillende Simon Gade i Aalborg målet betød at måltavlen viste uafgjort (10-10). Så buldrede Runar Kárason to gange – (10-12).

Alderspræsidenten Søren Rasmussen stod en fremragende kamp (foto: Johnny Tauman).

Vandt undertalsperiode 3-0

Regelfejl og en udvisning af Daniel Ingason kunne være blevet fatal, men Søren Rasmussen stod som en bolværk – og så kom stregspilleren Besard Hakaj på måltavlen (11-13). Da Runa sendte bolden i kassen (11-14), betød det, at REHH havde vundet undertalsperioden med tre mod nul. Hvornår er det sidst sket?

Pauseføringen kunne have været større

Besard Hakaj måtte til afsoning i 2 minutter, og der skulle et straffekast fra Buster Juuls hånd til at overliste Søren Rasmussen.
Nicolai Nygaard forsøgte sig – men uden held: skud forbi og en redning af Simon Gade. REHH kom i overtal, men så begik Besard Hakaj en regelfejl. Men selvom der var pres på med Henrik Møllgaard som den store kreatør, som gjorde Miha Zvizej det til (12-15).
To hurtige Aalborg lagde den dæmper på REHH spillerne, som kunne gå til pausen foran med (14-15), men det sidste mål burde man aldrig have ladet gå ind samtidig med slutfløjtet Med større tålmodig hos skytterne Nicolai Nygaard og Runar Kárason kunne føringen have været langt større, – i målet havde Søren jo leveret som håbet: 38 %.

Aalborg i front med to

Knap var 2. halvleg begyndt, da Jonas Larholm både lavede to fejlafleveringer og skød på stolpen. Det betød udligning af hjemmeholdet til (15-15) og føring (16-15). Og da Runar Kárason fulgte op med et dårligt skud, så var de første fire minutter tabt med tre mod nul – og stillingen (17-15).
En REHH snak i en Team-Time-Out gav en umiddelbart den fornødne sikkerhed – i hvert fald skulle Nicolai Nygaard bruge to forsøg til en reducering (17-16). Miha Zvizej og Gunnar Steinn Jónsson tog ansvar – og den dårlige start blev inden for ½ minut til en REHH føring på (17-18).

René Villadsen var på banen og redede et straffekast

Villadsen tog straffekast

Et reddet straffekast fra René Villadsen kunne have givet mulighed for en to målsføring. Miha Zvizej misbrugte det forsøg, men da Henrik Møllgaard lavede regelfejl, fik Runar Kárason muligheden (17-19) med tyve minutter tilbage – samme Runar til (18-20).
Miha Zvizej bragte midt i halvlegen sit hold i front med (19-22) på en god assist fra Daniel Ingason, der dog missede sit forsøg, Og så blev Miha Zvizej sendt ud i to minutter. Undertalsperioden sluttede (1-1) – og derfor var det befriende, da Nicolai Nygaard kunne gøre det til (21-24) med 11 minutter tilbage. Trods en reducering og en enkelt afbrænder, så fandt REHH igen netmaskerne (22-25).

Aalborg gav ikke op

Men storholdet Aalborg Håndbold gav og fik reduceret til (24-25) – i et angreb hvor Mathias Jørgensen måtte ud i to minutter. Igen viste Miha Zvizej styrke og vilje i undertalsspillet, hvor cheftræner Kristian Kristensen også måtte modtage en advarsel. (24-26). Runar Kárason på stolpen og Simon Birkefeldt til afsoning med 6½ minut tilbage. Heldigvis har REHH Søren Rasmussen, som fastholdt sit høje niveau med redningsprocent på 39.

Runar blev topscorer – men brugte mange forsøg i denne kamp.

Sidste minutter

5 ½ minut tilbage – Nicolai Nygaard til (24-27) – Buster Juul (25-27) – Nicolai Nygaard (25-28) – Magnus Saugstrup (26-28).
Team Time-Out med rest spilletid 3 minutter og 36 sekunder.
Runar Kárason (26-29) – Magnus Saugstrup (27-29) – og udvisning af Simon Birkefeldt Birkefeldt med under 2 ½ minut tilbage. Miha Zvizej til (27-30).
Buster Jull (28-30) med spilletiden 58:07. Nicolai Nygaard laver en fejlaflevring og Mads Christiansen gør det til (29-30).
54 sekunder tilbage.
13 sekunder før slutfløjtet afgjorde Nicolai Nygaard (29-31).

Stillinger

Stillinger undervejs – ca hvert 10. minut.
(4-6), (10-11), (pause 14-15), (17-19), (22-24), (Slutresultat 29-31)

Målscorere

Aalborg Håndbold: Buster Juul 8
Ribe-Esbjerg HH: Runar Kárason 9, Nicolai Nygaard 7, Miha Zvizej 6, Gunnar Steinn Jónsson 3, Mathias Jørgensen og Lasse Uth 2, Besard Hakaj og Jonas Larholm hver 1