Tekst & Foto Johnny Tauman
31. januar 2019

De næste 14 dage bliver særdeles afgørende for Ribe-Esbjerg HH´s muligheder for at komme i det forjættede slutspil.
Lørdag står REHH over for Erik Vejes sejrsvante spillere i Ceres Arena i Århus. Før VM-pausen vandt Århus Håndbold de sidste 5 kampe og indtager en højest overraskende 3. plads i Håndboldligaen. I den sidste træningskamp har holdet slået SønderjyskE på udebane med (34-30) – ikke mindst takket være en stærkt spillende Christoffer Bonde i Århus-målet.

Gordiske knuder: målmandsposten og 7-mod-6.

Og netop målmandsposten og det efterhåndend kuldsejlede 7-mod-6 spil bliver en udfordring for REHH, der måske må stille op med målmands Søren Haagen som eneste målmand. Og med hensyn til angrebsspillet, så viste REHH i en træningskamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold stor spil i første halvleg, så blev vundet med (18-8).

De tre åbne spørgsmål: skal Haagen alene vogte målet? bliver Boysen klar? dropper Paulsen 7-mod-6

Derimod havde angrebstræner Jan Paulsen endnu en gang ikke succes med en ekstra markspillet på banen og ”TOMT MÅL”. I 2. halvleg forsøgte REHH sig med den alternative opstilling og tabte halvlegen med fem mål til slutresultatet (27-22).

Rasmus Boysen næppe klar

Rækken af spillere, som er indisponible, er desværre vokset – og RYK IND RIBE har fået følgende udtalelse fra Rasmus Boysen, som også trækkes med en skade: ”Jeg bliver formentlig desværre ikke klar til lørdagens kamp. Jeg håber i stedet, jeg kan nå at blive klar til de efterfølgende kampe.”

Boysen ser en lang sej point kamp

Da vi nu havde kontakt med Rasmus Boysen, der under VM har haft ansvar for JV´s professionelle analyser, kunne vi ikke dy os for at spørge ind til kampen om slutspilsplads 8, som SønderjyskE pt har med et forspring på 4 point. De to hold mødes i Skansen i Sønderborg d. 14. februar – forinden har KIF, Kolding været forbi fredag d. 8. februar. ”Jeg tør ikke gætte på, hvordan det pointmæssigt står til, når vi skal møde SønderjyskE ude. Det er en lang sej kamp at få høstet point nok, så for os gælder det om at tage en kamp ad gangen,” slutter Rasmus Boysen, der forventer, at Skjern Håndbold kommer til at tage rigtig mange point i foråret – og at Skanderborg Håndbold fastholder sin deltagelse uden at komme i betragtning til nedspillet.