Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
14. december 2024
Ribe-Esbjerg HH faldt tilbage til de dårlige vaner og tabte til SønderjyskE Herrehåndbold foran blot 748 tilskuere i Ribe Fritidscenter. Nederlaget blev på tre mål (22-25) efter en pauseføring på (12-10).
Flot spil i 30 minutter
Det var et heroisk kæmpende hjemmehold anført af Ágúst Björgvinsson mellem stængerne, som på et tidspunkt førte med 4 mål over et frustreret hold spillere fra SønderjyskE. Det var en fysisk hård kamp uden svinestreger – når man ser bortset fra de to, som førte til en udvisning af en spiller fra hvert hold inden for de første 2 minutter.
SønderjyskE var kun foran (1-2), og ingen af holdene formåede at rykke sig fri. Fra uafgjort (4-4) viste Alfred Jönsson, hvorfor han bliver en gevinst for holdet, såfremt han kan holde niveau i en hel kamp. To scoringer og REHH foran med (6-4).
I målet blev Ágúst Björgvinsson ved med at tage sig af skudforsøgene og lå konstant og vippede med en redningsprocent mellem 50 og 55.
SønderjyskE formåede ikke at udnytte 7-mod-6 spillet og med to mål af Morten Jørgensen var der skabt stemning i hallen (11-7) og (12-8) på et mål af Axel Franzén, der rev sig fri. Pausestilling (12-10).
Dårlige beslutninger efter pause
Hvad man har snakket om i pausen, er svært at sige. Men spillerne fra Ribe-Esbjerg HH ikke blot formøblede sin føring, men kom også bagud med tre mål i en periode som blev tabt med fire mål (1-5). Herfra var SønderjyskE i kontrol – og hjemmeholdet var aldrig rigtig i nærheden af at komme på uafgjort. Det skyldtes ikke mindst dårlige beslutninger, misbrugte straffekast og tekniske fejl. I slutfasen misbrugte Elvar Asgeirsson holdets andet straffekast – det første stod Mathias Jørgensen.
I øvrigt bør det bemærkes, at Ribe-Esbjerg HH ikke fik lukket Nikolaj Jørgensen ned – han scorede 11 mål.
Kampen sluttede med et tre måls nederlag (22-25) og dermed er Ribe-Esbjerg HH dårligst i det regnskabet med SønderjyskE – to nederlag i to kampe.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(4-3), (8-6), (Pause 12-10), (14-16), (18-20), (SLUT 22-25)
Målscorere
Ribe-Esbjerg HH: Morten Jørgensen 6, Mathias Jørgensen 5, Elvar Asgeirsson, Andreas Søgaard, Karl Wallinius og Alfred Jönsson hver 2, Mads Aarhus og Axel Franzén hver 1.
Sønderjyske HH: Nicolaj Jørgensen 11
Næste kamp
På torsdag møder Ribe-Esbjerg HH på udebane Nordsjælland. Herefter er der VM-pause – og i 2025 er den første kamp på udebane mod Grindsted GIF lørdag d. 8. februar kl. 14:30