Tekst: René Jørgensen foto: modelfoto
2. oktober 2026.
Gratis IT-kurser i Ribe skal gøre den digitale hverdag lettere
Computer, smartphone og tablet er blevet en fast del af hverdagen, men det betyder ikke nødvendigvis, at alle føler sig hjemme i den digitale verden. Nu bliver der mulighed for at få mere styr på teknikken, når FOF Sydvestjylland og FVU undervisning, tilbyder gratis IT-kurser i Ribe.
Kurserne holdes på Borgerservice i Ribe
RIBE: Hvordan får jeg mere ud af min smartphone? Hvor gemmer billederne sig? Hvad kan min tablet egentlig bruges til – og hvordan bliver jeg mere sikker, når jeg sidder foran computeren?
Det er spørgsmål, som mange kan nikke genkendende til. Den digitale udvikling går stærkt, og selv om telefonen eller computeren bruges hver dag, kan der stadig være funktioner og muligheder, som driller eller aldrig rigtig er blevet udforsket.
Det vil FOF Sydvestjylland gerne være med til at ændre.
Fra uge 43 tilbydes der i Ribe gratis IT-undervisning, hvor deltagerne kan vælge mellem tre områder: computer, Android samt iPhone/tablet.
Der skal være tid til at lære
Der er ikke tale om et hurtigt kursus på et par timer. Hvert forløb strækker sig over 10 mødegange á tre timer, så der bliver mulighed for at arbejde med teknikken over længere tid.
Det kan være en fordel for dem, der gerne vil lære i et tempo, hvor der også er plads til spørgsmål og til at prøve tingene af undervejs.
For én deltager kan udfordringen være computeren, mens en anden måske har haft en smartphone i flere år uden at kende halvdelen af dens muligheder. Andre vil gerne blive mere fortrolige med deres iPhone eller tablet.
Fælles er ønsket om at kunne klare mere selv.
Digital tryghed betyder stadig mere
I dag foregår en stadig større del af hverdagen digitalt. Vi kommunikerer, søger information, tager og deler billeder og bruger telefoner og computere til en lang række praktiske gøremål.
Derfor handler IT-kundskaber ikke kun om teknik. Det handler også om at føle sig tryg ved de digitale redskaber og turde bruge dem.
Det er netop her, de nye kurser i Ribe kan gøre en forskel – ikke mindst for dem, der måske har tænkt: ”Det der med IT er ikke rigtig noget for mig.”
Tilbuddet viser, at det aldrig er for sent at lære nyt.
Bag kurserne stå og FVU undervisning og FOF Sydvestjylland, og kursuskonsulent Martin Thorlund Petersen er kontaktperson.
Kurserne begynder i uge 43, består af 10 mødegange á tre timer og er gratis. Der kan vælges mellem computer, Android og iPhone/tablet, fortæller kursuskonsulent Martin Thorlund Petersen fra FOF Sydvestjylland
Tilmelding HER: https://fof.zakobo.dk/events/6




































































