Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
9. september 2020
Torsdag aften møder Ribe-Esbjerg HH mægtige Aalborg Håndbold, som de seneste år har indtaget førerpositionen inden for dansk herrehåndbold. Og også i denne sæson har de allerede placeret sig på 1. pladsen med to store sejre og en målscore på (70-49), mens Ribe-Esbjerg HH befinder sig 10. pladsen (65-72). Holdet er det bedste – på målscoren – af de fem hold, som endnu ikke har formået at vinde i denne sæson: Lemvig-Thyborøn Håndbold, Skjern Håndbold, Fredericia Håndboldklub og TMS Ringsted.
Og hvad kan vi så vente os af TV-kampen i Blue Water DOKKEN, hvor officials ved tidtagerbordet forhåbentlig kan få tingene til at fungere:
– et aggressivt forsvarsspil – hvor defensiven styres af Miha Zvizei
– et 5-1 forsvarsspil – hvor Lasse Uth skal fiske bolde og forstyrre det opbyggende spil
– to målmænd, som sammen får løst opgaven med mange redninger
– Jonas Larholm og Gunnas Stein som sikre playmakere med overblik og fremragende assists til stregspillerne, så de har noget at arbejde med
og endelig
– hurtige kontramål med sikre scoringer fra fløjspillerne.
Får vi det hele – eller måske bare 80% og kan holde Aalborg Håndbold på 28 scoringer, så er mulighed for et godt og overraskende resultat.
RYK IND RIBE ønsker Kristian og holdet en god kamp!