Tekst og foto: René Jørgensen
9. december 2018.

Når julen nærmer sig, tænker vi nok alle tilbage til JUL, da vi var børn. Min barndoms jul var noget anderledes end den jul, jeg nu fejrer med min danske familie. For min mor begyndte juleforberedelser allerede i oktober, da hun bagte vores ”Christmas cake” og kogte vores ”Christmas pudding”. Både kagen og pudding skal forberedes i rigtig god, da de bliver bedre af at modnes. Sådan en kage bages i cirka 5 timer, og pudding dampes 8 timer. Derefter bliver de pakket ind, og gemt til ugen før jul, hvor kagen tages frem, dækkes med marcipan, glasur og pyntes.

I Skotland er der ingen Nisser så ingen nissegaver, ingen Luciaoptog, ingen kalenderlys eller adventssøndage med adventslys.  Men vi børn fik en adventskalender med chokolade, og vi gik i gang med at skrive julekort og pynte allerede den 1. december.  Vi havde forskellige slags guirlander, balloner, stjerner og kristørn, og min mor sørgede for at feen, som skulle stå på toppen af træet havde flotte vinger, mens vi sørgede for at pynte træet og huset. Juletræets lys blev tændt den første uge i december (altid elektrisk). Vi skrev rigtige mange julekort. Der skrives ikke så mange i dag. De kort vi fik, ofte flere end 200, blev hængt i snore, som en del af julepynten. Der var for mange kort til at stille dem på et bord eller i en vindueskarm, og alle kort skulle ses. Vi skulle også huske at skrive et pænt brev til julemanden, da det var ham, der kom med gaverne.

Julen fejres den 25. december i Storbritannien. Store julestrømper blev hængt op ved siden af kaminen om aftenen den 24. Julemanden skulle komme forbi i løbet af natten med vores gaver, og putte dem i strømperne. Det var vigtigt, at han var tilfreds med os, så vi sørgede for, at han kunne finde noget godt at spise og drikke ved siden af vores julestrømper. Shortbread og whisky blev stillet ved kaminen. De var altid forsvundet om morgenen, så julemanden må have været tilfreds. Efterhånden voksede vores forventninger. Det gjorde strømperne også. Faktisk endte de med at blive til sække.

Vi fik lov til at gå sent i seng den 24. december, i håb om at min lillebror ville sove længere end til kl. 3. Det var ret almindeligt for ham at står op midt om natten med et højt: ”Its Christmas now, has Father Christmas been?”, mens min far råbte fra sin seng: ” NO – not yet, go back to bed!”

En tidlig start blev det dog altid julemorgen, da ingen af os børn kunne vente længere end til kl. 6. ”Its morning now” råbte en af os, og så var vi i gang. Men min mor var alligevel oppe før os, da hun skulle forberede vores julemiddag. Kalkunen skulle farseres og sættes ind i oven senest kl. 7, forretten (frugtsalat eller suppe) skulle laves, rosenkål, gulerødder, pastinakker og kartofler (både ”roast og mashed”) skulle forberedes. Den ”pudding” hun havde lavet i oktober skulle dampes igen. Brandy sauce skulle laves dertil, triflien skulle pyntes, ”mince pies” (små søde tærter) skulle klargøres….

Men juledagen for os børn startede på den hyggeligste vis, med alle i nattøj, mine forældre (og ofte besøgende bedsteforældre) fik deres morgen te, mens vi børn gik i gang med vores julestrømper. Gaverne fra Father Christmas og derefter gaverne til og fra hinanden, familie og venner blev pakket ud. Hvis vi var lidt sultne, spiste vi min mors fantastiske Christmas cake, småkager og chokolade, måske også lidt frugt fra vores julestrømper, og saftevand fik vi, men ingen morgenmad, ingen frokost.  Det var der ikke tid til. Vi skulle nyde gaverne og hinandens glæde.  Mens vi legede, læste eller spillede nye spil, gik min mor videre med forberedelserne til Christmas dinner. Nogle gange legede min far med os, en gang i mellem gik han i køkkenet for hjælpe mor lidt, ellers var det hans opgave at snakke med bedsteforældrene og nyde sin dag.  Cirka kl. 14, var vi alle i festtøj og klar til at spise et godt, stort måltid fantastisk mad, og det fik vi:  Mange retter, mens vi ”pulled our Christmas crackers”, læste de små vitser op for hinanden, grinede og tog vores ”Christmas cracker hats” på, grinede lidt mere og kiggede på de små tåbelige gaver i hver ”cracker”.

Når vi ikke kunne spise mere, gik de voksne ind i stuen, hvor bedsteforældrene ofte faldt i søvn, mens de så TV. Vi børn hjalp mor og far med at rydde væk og vaske op. Derefter var det afslapning for alle, indtil aften te og mere Christmas cake.

Glædelig jul til alle Christine Horton Beksgaard.

Næste søndag fortæller Elena Bossen om julen i Sovjetunionen.