Tekst & Foto Johnny Tauman
14. december 2018
Mens vi venter på en evt. reetablering af Mølledammen som et vådområde med et flot vandspejl – så kan vi med rette undre os over, hvordan området har ændret sig.
På Dagmarsbroens nordside sidder fra gammel tid måleudstyr, som bla. blev anvendt til at bestemme, hvor meget vand, der skulle sendes gennem de tre sluseanlæg: fri-slusen (mellem Overdammen og Mellemdammen), elproduktionen (mellem Mellemdammen og Nederdammen) – og endelig Ydermøllen mellem Nederdammen og Saltgade – og så endelig Stampemølleåen.
Når vi i dag ser på Dagmarsbroen – og afstanden mellem bro og vandspejl, så kan det undre, hvordan tidens tand har ændret den fysiske højde. Mølledammen har tidligere haft såvel udlejningen af både og vandcykler, som kunne sejle under Dagmarsbroen. Det vil være helt umuligt i dag. Det er nu også klassificeret som sejlads-”forbudt”-område.
Skyldes det ændrede vandspejl, at bunden simpelthen har hævet sig ved tilførsel af materialer fra Østeråen? Og er det resultat af manglende skæring af rør og en fast kontinuerlig grødeskæring samt ændret praksis med sandpumpning i sandfangene mod øst?
Sommerens massive bundvækst kom jo til forveksling til at ligne området syd-øst for jernbanebroen, som er ved at gro helt til.
Måske skal det bare være sådan i Ribe?
Ved besøg i Vejle og Gram kan man se store vådområder med blankt vand – og hvor store svaneflokke holder til. Kan Ribe få noget af det æstetiske tilbage i Mølledammen? Eller er ”løbet sandet til”?
Der findes et måleudstyr – godt skjult af vegetation på syd siden af Dagmarsbroen. Dette måleudstyr må have data, som kan forklare det historiske forløb.
Så´ det sagt