Tekst Hasse Jørgensen, Stine Michels pressefoto, mandag den 20. april 2026

Inger Christensens mesterværk ”Sommerfugledalen” fylder 35 år. Det fejrer Ribe Bibliotek, sammen med LæseSelskabet med en enestående musisk fremførelse af Stine Michel. Med stor indlevelse har Stine Michel skabt musik til Inger Christensens anmelderroste sonetkrans Sommerfugledalen. Resultatet er en sanselig og stemningsfuld oplevelse, der hylder både ord og toner.

Koncerten byder på musik inspireret af den nordiske sangskrivertradition og folk/pop – med iørefaldende omkvæd, rytmer og et poetisk univers, der griber dig. Som en ekstra visuel dimension er der skabt smukke sommerfuglekåber af kunstneren Signe Find Larsen, som tilfører koncerten et magisk udtryk.

Værket opleves med ægthed og nærvær, fordi ordene trænger ind under huden. Hør også om Inger Christensen forfattervirke og betydning.

Det foregår i Fællessalen i seminarieHuset onsdag den 29. april kl. 19-21.

Billetter à 80 kr. købes via bibliotekets hjemmeside under “Det sker”.

Medlemmer af LæseSelskabet kan købe billetter til reduceret pris via det tilsendte link i april måneds nyhedsbrev.