Tekst & Foto: Johnny Tauman
4. maj 2025
I september 2024 sendte RYK IND RIBE en række fotos til kontorchefen for Natur og Vandmiljø, Søren Hjortsø Kristensen, som viste, hvordan gevækster voksede ud af Bolværket ved Dagmaråen og Dagmarbroen.
Kontorchefen svarede hertil: – Vokser der eksempelvis deciderede piletræer op i selve dammen, vil man stadig kunne fælde dem, da de ellers kan ryge i sluserne og skade sluserne. Tilsvarende kan man godt fjerne gevækster i bolværket.
Hvorfor det IKKE er sket, må skyldes manglende kommunikation på forvaltningsplan? Og som dagens foto viser, så er gevæksten vokset sig stor og rager nu op over gelænderet på Dagmarbroen – og samtidig har års manglende styring af sandfangene længere oppe ad åen omdannet Mølledammen til et sandfang. Den blotlagte sandbund er såmænd blevet til en ny andeø ved lavvande.