Project Description

Tekst og foto: René Jørgensen
7. april  2019.

“Let Your Fingers Do The Walking”

Eller Kantinkas version på dansk af Sort Sols hit, ”Lad Dine Hænder Vandre,” der er kendetegnet for den mand, artiklen handler om.

Bag tasteturet på Ribe Ugeavis sidder Bo Maimburg, 51 år, journalist og musiker. Om det er tastaturet eller tangenterne på keyboardet, Bo er i gang med, ja, så er der rytme i tingene. Inspirationen i teksten tilblivelse eller akkordernes klang på keyboardet lader forstå, at der er musik i manden.

Bo i gang med dagens arbejde på Ribe – Ugeavis

Med Bo Maimburg kommer musikken til at stå på to ben. Tidligere har andre medier fortalt om Poul kristensen, en anden ildsjæl indenfor musikken, men med det sidste ben, nemlig Bo, er de to om nogen de personer, der har skabt musiklivet i Ribe. Om det er undervisning, kor eller andre arrangementer, kommer man ikke uden om dem.

Som ganske lille fangede Bo interessen for musikken, og i hjemmet på Seminarievej gik Bo rundt med en guitar, der var næsten lige så stor som ham selv. Guitaren og den elegante hat med navnet Speedway var symbolet på en meget ung rockmusikker i Ribe, og blot 10 år gammel blev scenen indtaget.
Gruppen Speedway var opvarmning for det dengang kendte børnerockband, ”Parkering forbudt,” da gruppen gav koncerter i Ribe, Aarhus, Aalborg og Odense.
Speedway oplevede også at spille til Danmarks største børnerockfestival i Fælledparken i København for omkring 10.000 mennesker.

Anders Fromberg tv., Henrik Våben på trommer og Bo Bennedsen  SPEEDWAY

 

Bo´s musikalske evner strakte sig vidt, og det blev til flere år i bands som ”Anger”, ”Yeah Yeah Yeah”, ”Orango Tango”, ”Turbo”, ”Big Band Ribe” og sikkert lidt flere unavngivne bands.

Musikken fylder meget for Bo Maimburg, og det gør ham glad at de to døtre også kan noget med musikken.

Som 16 årige kom klaverspillet til.

I starten var det guitaren, der havde fanget Bo´s interesse for musik, men da han blev 16 år, kom skiftet til klaver, men ikke nok med det, så kom interessen for instrumenterne bas, trommer og piano, som blev spillet i forskellige sammenhænge.

Når man hedder Bo Maimburg og brænder for musikken, er man der, hvor man kan være med til at sætte sit præg på den og dens tilblivelse, og derfor blev undervisning i rocksammenspil på klaver og guitar en naturlig del af Bos musikliv. Det er også blevet til undervisningsmaterialet ”Happelappeland”, og musikken dertil er udgivet på cd.

Ribe håndboldklub og Lykkeligaen får en slagsang.

JyskeVestkysten skriver i marts 2018 om Bos engagement i tilblivelse af sangen, der har fået navnet “Vi er Ribe HK Blues”, som blev skrevet som en slagsang og en hyldest til det lokale LykkeLigahold. Bag både tekst og musik står fritidsmusiker Bo Maimburg. Han var ikke sen til at takke ja, da holdet efterspurgte hjælp.

– Det er mig en ære. Og selvfølgelig skulle det være en rockmelodi med masser af guitar, trommer og bas, når nu holdet hedder Ribe HK Blues, sagde Bo Maimburg den gang til JyskeVestkysten.

Navnet Maimburg er kommet til senere, men manden og musikken er den samme.

Kabaret, teater og revyer er også en del af Bo.

Siger man kabaret på Cafe Nicolaj, dukker navnet Bo Bennedsen op. Det samme gælder, når det er Bramming Revyerne og kabaret og børneteater i Drakomir. Bos involvering i de mange sammenhænge huskes da og så tydeligt af Dieter Sebelin, tekstforfatteren til Kabaret Nicolaj og Ribespillene, som siger følgende om samarbejdet med Bo:

– På trods af, at Bo og jeg for 31 år siden begge boede i Nicolajgade i en afstand af 100 meter, så var årsagen til vores første møde, at jeg skulle instruere teaterstykket ”Gummi Tarzan” ved Syvkanten i Janderup. Da vi manglede en klaverspiller, blev jeg gjort opmærksom på af en af skuespillerne, Per, at han havde en bror i Ribe, som spillede klaver. Og så kørte Bo og jeg i ca. fire måneder to gange om ugen til Janderup for at øve på stykket.
Allerede i starten af vores samarbejde blev jeg meget imponeret over hans musikalske kunnen og store ego, da han orienterede mig om, at en af sangene i stykket havde en dårlig melodi, og at han derfor ville skrive en bedre. Det gjorte han så.
På bilturene drøftede vi bl.a. Syvkantens lidt autoritære måde at arbejde på, og derfor besluttede vi at lave vores egne teaterforestillinger i Ribe.
Ca. et år senere leverede Bo og RIAMUF i samarbejde med Drakomir og mig rockmusicalen ”Stormflodsblues”. Det, som kendetegnede og kendetegner vores samarbejde, er den gensidige store respekt for hinandens arbejde og ønsket om altid at producere noget nyt.

-Med det som udgangspunkt har det været muligt for os at arbejde med så forskellige teaterprojekter som rockmusical, to gange Ribespil: ”Da skyggerne lærte at danse” i 1991 og ”Den samvittighedsfulde morder” i 1992 og kabaret, hvor Bo i 1992 var ”vikar” for Jens Ferslev på kabareen på Cafe Nicolaj, og Bo og jeg har lavet vores egen kabaret seks gange, hvor nogle måske kan huske serien ”Kabaret i Oves kiosk”?

-På grund af arbejdsrelaterede og/eller familierelaterede årsager har der indimellem været pauser i vores samarbejde. Sidste år, efter Bos ønske, skrev jeg nogle tekster om Ribe, og jeg regner med, at han på et eller andet tidspunkt optræder med dem.

Anderledes bliver det ikke når Helle Hauger fra Drakomir fortæller om Drakomirs samarbejde med Bo:

– Mit samarbejde med Bo startede allerede i 1993, hvor Bo og Heidi komponerede underlægnings- og stemningsmusik til ungdomsholdets dramatisering af Juleevangeliet. Året efter skabte Bo igen musik til forestillingen ”Den grimme ælling” med den samme gruppe. Gruppen deltog i en international teaterfestival i Holland, hvor Bo var med på musikken. Først bagefter fortalte Bo mig, at han ikke havde fået sin musik med, men måtte skabe den på ny på stedet. Senere blev det til flere forestillinger, hvor Bo var meget dygtig til at skabe netop den stemning, som jeg som instruktør ville have frem.

-Jeg har haft meget glæde af samarbejdet ikke bare for musikken, men også fordi Bo er dejlig at arbejde sammen med. Han er præcis og disciplineret. Vores forestillinger har med Bo´s specielle musik altid fået en ekstra kvalitet, lyder det fra Helle Hauger.

Musikkens mand, som mange har noget at takke for.

 

 

Annonce